Familien Clemmensen Meier
lørdag den 9. marts 2019
Masja 3 år
Det er både mega fantastisk og også lidt vemodigt, at tiden med små børn er forbi.
Vi nyder at have to store børn nu. De kan så meget selv og har utroligt meget glæde af hinanden.
Vi havde en dejlig fødselsdag for Masja for dagplejen og for familien i Rønbjerg Feriecenter.
Hun nød sine dage som aldrig før og hun kunne næsten ikke stoppe med at smile. Hun sugede alt opmærksomheden til sig og blev kun lidt flov, når vi sang fødselsdagssang for hende. Hun STORNØD det hele!
Nu hvor hun er blevet 3 år, er de små søde sprogfejl, som "Tom og Tøb Tee og Tage" og "Doooose" næsten helt forbi. Tilgengæld kommer der mange andre sjove sprogguldkorn og episoder med hende fx
i Abu Dhabi Mall, hvor hun sprang op til mig og pegede og højt råbte "Mor skynd dig væk, der kommer to spøgelser der! Hjælp de kommer" (Det var så fine sheiker i hvide sheik-klæder)
Eller hjemme på wc, hvor hun kigger med stor forståelse på mit menstrautionbind og siger: "mor du sørme lige lavet lidt puha i dine underbukser". "Pyt med det mor".
Eller hendes små søde hjemmelavede sange med numsevrik til. "Bedstemor chili" hedder en af dem.
Og så er hun næsten altid glad og nem - meget omsorgsfuld og kærlig. Hun giver dagligt mange kys og kram. "Jeg elsker også dig mor".
Om 3 måneder er hun færdig i dagpleje, og så er det en laaaang sommerferie og derefter står den på børnehavegang i Maluas gode gamle børnehave. Det blir hun mega klar til, når vi når dertil.
fredag den 28. december 2018
Jul jul jul 2019
Et lille juleskriv må være på sin plads.
Julen i år blev fejret her i Aalborg med hele den nærmeste familie. Og det var super super hyggeligt! Lækker mad og gode gaver. Masja var lidt præget af dårlig søvn, hoste og snot i juledagene, men ellers gik det planmæssigt, som det plejer.
1. juledag traditionen tro var vi til julefrokost i Viborg og 2. Juledag var vi i Hedensted til julefrokost. Efter 3 dage med mad, familie og masser af kørsel har det i den grad været skønt med nogle stille og rolige dage hjemme.
For lige om lidt bliver huset invaderet af en masse glade børn og voksne, som skal fejre nytår her. Dét skal nok blive sjovt!
Jeg glemte helt at tage en masse julebilleder i år, men lidt blev det da til.
I går inviterede Lene og morfar pigerne i Zoo, mens Rune og jeg travede en laaang tur i naturen helt i voksentempo.
Maluas nye køretøj.
Masjas nye køretøj og i sit motor Mille tøj, som hun bestemt skulle have på dag og nat de efterfølgende dage (også kasketten - og også til julefrokost :-) )
lørdag den 10. november 2018
Min lille organisator
Det er enormt sjovt at se, når ens børn går os forældre i skoene.
Malua minder på SÅ mange måder om mig! Hun elsker lister, planer og organisering. Det er ikke engang fordi, det er noget, jeg har prøvet at lære hende. Det kommer helt af sig selv og på eget initiativ - hun kan bare bedst lide det sådan, ligesom din mor :-)
Derfor smiler jeg også lidt, når jeg ser hendes afkrydsningslister på brusevæggen i badeværelset. Masja, som smed bleen i Thailand, har en liste med krydser, for hvergang hun laver eller tisser på toilettet - det går virkelig godt!
Malua har en liste med krydser for hvergang hun sover på eget værelse (sammen med sin søster), altså hvor hun ikke kommer ind i soveværelset om natten, den går dog mindre godt 🙈🙈 Ét kryds fra den dag listen blev lavet.
Det er også sjovt at se, hvordan Malua organiserer lege for sine venner og klassekammerater. Hun styrer det med hård hånd og engagement, også selvom det ikke altid er en nem opgave og nogle gange giver det da også bagslag, men hun giver heldigvis ikke så nemt op den lille stædige dame.
Der er så mange punkter, hvor Malua minder om mig. Vi tænker ens, føler ens og har på mange måder samme mindsæt.
Der er Rune og Masja til gengæld i den anden grøft. De organiserer og planlægger ikke. De er mere åbne og spontane og der er ikke så meget gemt i dem.
Det er sjovt med to piger, der på mange måder ligner hinanden, men alligevel er så forskellige.
Jeg kan godt lide det og det givet dem hver især kant og personlighed.
fredag den 26. oktober 2018
Thailand og familietid oktober 2018
Seje rejsebørn, der bare har fuldt styr på det med at færdes i en lufthavn.
Hygge på flyveren.
Vores lækre lille oase med masser af ro og 32 grader.
"Tom og tøb top te!" (Kom og køb kop te)
Malua nyder det - nogle dage kunne hun bade fra kl.9.30-16.00 uafbrudt nærmest.
Dejlige Lene og morfar.
Tøserne fik en ridetur den første aften.
Lene og jeg fik os en pedicure en af de første aftener.
Meget kørsel frem og tilbage i Thailand foregår i TukTuker eller sådan en "grisebil", som ses her. Det er nok ikke et land for forældre, der går meget op i autostole og sikkerhed, for så bliver det svært at komme rundt.
Tur på Abebjerget.
'
Lækkert udskåret frugt for kun 4 kr.
Malua blevet "hjemme"undervist i uge 40 og 41. Vi havde fået lektier med, som vi lavede, når vi havde tid og lyst.
Tur til elefanterne. Det var virkelig en oplevelse.
Elefanterne havde det virkelig godt, det sted vi var og blev behandlet meget meget fint af Thaierne. Elefanterne har en hel særlig status for dem.
Is blev der spist rigeligt af ;)
Fodmassage til mor og Masja - total tøsehygge og mega lækkert.
Skydeduel mellem de modne.
Det er godt, vi har farfar med på ferierne, for han spiser altid det op, som alle vi andre ikke kan spise. Vores lille "affaldsspand", der aldrig siger nej til lidt ekstra is eller mad.
Lidt colapause i skyggen.
Her skulle vi have boet en uge, men det blev til Hilton Hua Hin i stedet.
Malua og Masja fik flere gange ordnet hår ved frisøren. De fik sådan nogle fine fletninger, som mor slet ikke kan finde ud af at lave.
Brune Malua!!!!
D. 13 oktober fejrede vi morfars fødselsdag.
Gruppebillede på morfars fødselsdag.
Det der med at være lækker og lyshåret, det kunne Thaier godt lidt. Hold da op alt det opmærksomhed pigerne, og specielt Masja, fik.
På market - her kunne man købe stegte insekter og andet lækkert kravl.
Morfar skal have sin motion, så vi fik gået nogle gode ture sammen op ad stranden.
Klar til tur på Bangkok floden. Det var mega fedt!
Vi kunne fodre fiskene, som svømmede meget meget tæt.
Nye flotte fletninger til hjemrejsen.
Morfar blev lidt mere korthåret end meningen var. Sådan kan det jo gå, når engelskkundskaberne ikke helt er på plads. Men heldigvis klædte det ham meget godt!
På sidste dagen kom der et ordentligt regnskyld, men det nød vi nu og sang og legede i regnen.
Gensynsglæden var stor, da Malua og Masja kom hjem til deres bedste og elskede naboveninder.