Så er der "hverdag" igen - eller så meget hverdag, som det nu engang bliver, når den ene part er på barsel.
Rune er i hvert fald startet på arbejde igen. Malua og jeg kan nemt få tiden til at gå - vi får stadig lidt barselsbesøg og i dag var vi både til sundhedsplejerske og i mødregruppe.
Timerne flyver godt nok afsted, når man er alene med en lille baby. Og tingene må planlægges efter hendes rytme - men der er intet, vi skal nå, så jeg nyder bare nuet og vores lille skønne Malua.
I dag var vi, som sagt, til sundhedsplejerske. Og vores "lille" pige vejer nu 4200 g. og måler 54,5 cm. Hun vokser med lynets hast - det er jo slet ikke til at forstå!
Det er en rigtig hyggelig mødregruppe, vi er kommet i. Og vi har allerede aftalt, at mødes en gang om ugen. Jeg er bl.a. i gruppe med min nabo, så det er super hyggeligt. Vi har desuden aftalt, at starte til babysvømning sammen i august. Det glæder vi os til:o)
Lidt billeder fra den sidste tid:
|
Hygge i sommervarmen |
|
En skøn lille indpakket sveske |
|
På tur med vognen |
|
Vi har allerede gået MANGE km med bettefisen |
|
Malua hygger med far |
|
14 dage gammel |
|
Vi er blevet liiidt tykkindet |
|
På tur til sundhedsplejerske og mødregruppe |
|
Det er lidt hårdt at være på tur |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar