Malua har på det seneste haft en tendensen til at råbe sådan nogle høje lyde lige pludseligt - ganske sjovt, synes de 2,5 årige, skide irriterende, synes de 29,7 og 35,6 årige! Så når hun gør det, prøver hendes far og jeg selvfølgelig meget pædagogisk at sige: "Du skal ikke råbe Malua. Det gør ondt i ørerne".
I aften midt i Disneyshowet da skattebanditten skal på toilettet, sidder mor pænt på badekarret klar til at tørre måsen, da hun igen lige skal bråle nogle høje lyde. I stedet for den gamle pædagogisk forklaring, tænker mor da lige, at hun, i stedet for at forklare det med ondt i ørerne, da selv lige giver et ordenligt brøl tilbage, for så er det måske mindre sjovt.....
Denne gennemtænkte plan resulterer så i, at den lille bandit bliver helt ulykkelig over mors skræmmende brøl, faktisk så ulykkelig, at hun ender med at kaste op ud over det hele i ren ulykkelighed(det skal lige siges, at hendes opkastrefleks er meget nem fremkaldelig - for så slem lyder jeg da vel heller ikke?!)
Pizza, vingummier og jordbærsoftice er bare en smule mere appetitlig, inden den har været nede at vende i maven.
Men selvfølgelig tørrer mor jo troligt den klumpede opkast op, mens den lille dame pænt ruller ud i toilettet de 10-20 gange, som der skal til, inden alt er tørt op.
Da jeg går ind i brusekabinen for at skylle hendes skamle, som også er blevet indsmurt i opkast, kommer jeg til at tænde for topbruseren i stedet for håbdbruseren, så jeg ender med at få en ordentlig omgang brus ned over mig i min fulde påklædning, armen for høvlen.....!!!
Ja det kan man så få ud af at være upædagogisk, tænkte jeg...
-men da Malua, badeværelset og mor var tørt rene, sagde den lille dame dog til sin upædagogiske mor: "mor ikke råbe mere...." Tænkte sig om og sagde så "Malua heller ikke råde mere".
Jo jo måske virker det upædagogiske lidt alligevel.....
God weekend fra Fam Clemmensen Meier
Ingen kommentarer:
Send en kommentar