Vi ved jo godt, at vi har en sej og dejlig datter, men det gør os bestemt ikke mindre stolte at få det af vide fra andre mennesker, som kender hende godt.
Ugen har stået på Lucia-julehygge i børnehaven, julekoncert i Nørresundby kirke og masser af hjemlig julefis, især i går, hvor Malua havde børnehave-Nissen Julie med hjem, som både tegnede overskæg på mor, farvede mælken lyserød, flyttede legesager i køleskabet og mad i legekasserne, kom ris madkassen, pakkede toilettet ind i toiletpapir og meget andet tosset. Vi havde en fest med at finde nissefjollerier i huset.
Malua nød det så meget, og det første hun sagde i morges var: vi skal ned og se, om Nissen har lavet mere juleballade.
Nissen spiste selvfølgelig med i går aftes og sov i Maluas seng -med lyset tændt, så hun ikke blev bange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar