Det har sgu været opad bakke den sidst tid for hende, faktisk længe! Jeg kan ikke længere huske, hvor mange gange hun har haft ondt i ørerne og hvor mange døgn hun/vi har overlevet dagene og nætterne på panodil. For ikke at tale om mængden af penicillinkure!
Til sammenligning har Malua fået max én pakke Panodil i hele hendes levetid, hvor Masja næsten får én om ugen.
Der gik nogle måneder, før vi forstod at det var ørerne, altid, hele tiden og igen og igen.
MEN så var der jo de der dræn - det skulle jo være så godt!
Nu har vi drænene, de blev lagt for én måned og tre dage siden, efter et 14 dages forløb med dårlige ører, og gud hvor havde jeg glædet mig til de dræn! Sådan virkelig, næsten som til juleaften, og jeg havde, sit i bagspejlet, nok forventet for meget, men er det for meget forlangt at ønske sig et rask barn, for vi nåede kun at opleve 14 gode dage med en glad pige, der faktisk sov ret godt om natten og som stortset ikke var ked af det.
For efter de 14 dage har hun både haft 10 dages hjemmepasning pga ørerne, mellemøresbetændelse, pencilinkur, blevet suget på begge ører og NU starter det hele sgu igen igen!
Og det starter ALTID med det samme mønster, med hyppige opvågninger ca. hver 15. minut om natten, heeeele natten! Så ved vi, at den er gal, og det er opstarten på et længere forløb.
Og ja nu siger jeg det højt, mor er træt og frustreret!
Hun har været i dagpleje 7 dage!!!! i majmåned og nu sidder jeg igen og overvejer, om hun egentlig kommer afsted på mandag?!
For bliver det bedre inden da eller værre? Erfaringen siger værre!
Jeg har så den mulighed at tage hende til ørelæge på mandag og blive suget.
De kan suge hende på begge ører, men alt i min mave vender sig i mig, når dette "overgreb" står på. Masja kan slet slet ikke lide det, det gør ondt og er vildt ubehageligt! Og mens jeg og to andre holder hende, imens lægen suger, græder jeg ligeså meget indeni, som hun gør.
Hvad gør man så?
Vi prøver nu nogle alternative ting, såsom at fjerne alle mælkeprodukter fra hendes kost, og vi vil finde en god zoneterapeut, der måske kan hjælpe hende. Men vi tager gerne i mod alle andre gode råd - for ja vi er klar til det hele!
Jeg er efterhånden desperat! Det er ikke nemt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, når ens lille mus er syg tæt på 50% af tiden. Heldigvis for gode bedsteforældre og barnets sygedage på arbejdet, men dertil følger også dårlig samvittighed for både den ene og den anden part. Og egentlig også for Malua, som står på sidelinjen af det hele og som oplever trætte forældre, pylret søster og mindre overskud til alt det sjove!
Som i den her weekend, hvor det nærmere bliver overlevelse herhjemme i stedet for den Fårup tur og andre sjove oplevelser, vi havde planlagt.
Og ja der findes meget værre sygdomme og ting i verden, end at have er ørebarn, men for .... ...... ..... ...... hvor er jeg bare træt af det og godt og grundigt træt psykisk og fysisk af at skulle få det hele til at hænge sammen omkring et sygt barn!
Det blev et langt indlæg, men det var dejligt at få luft! Og forhåbentligt, kan jeg snart skrive at det går bedre end det gør lige pt!
