tirsdag den 31. maj 2016

Ferienyt

Min store pige og store(stærke) mand er gået kolde og klokken er ikke engang 21.00. 
Jeg putter lillesøster og tænker tilbage på en skøn feriedag med mange timer ved poolen og alt for mange kalorier ved buffeten. 
Dagen er bare gået SÅ godt - i går var der lidt opstartsproblemer - 1: jeg blev næsten blind på det ene øje (sådan føltes det i hvert fald) efter at havde fået solcreme i øjet om formiddagen, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne være ude i solen, fordi mit øje gjorde mega nas! I dag droppede jeg så den skide solcreme, indtil Rune sagde, at jeg var blevet rød ved eftermiddagstid og smurte mig ind. 
2: i går fik Masja for lidt lur og blev overtræt om aftenen, men i dag er det gået super med det hele - så lad os snuppe endnu en skøn dag i morgen! 

Nu vil jeg børste mine tænder og lægge mig ind til min skønne familie og putte til toner af græsk folkemusik i det fjerne.



mandag den 30. maj 2016

Barsel når det er aller aller bedst

Vi nyder hinanden, Rhodos og All inklusiv-konceptet :-) 
Det kan vist ikke blive meget bedre end det her. Rune har også barsel denne uge, så det skulle udnyttes! 
Begge piger var så nemme at rejse med, og de er såååå søde. Timerne flyver afsted og vi har det dejligt! 


fredag den 27. maj 2016

Om at være forelsket i sit barn/børn

Det er så mærkelig og fantastisk en følelse at være nybagt mor - og mor i det hele taget. 
Det er en ubeskrivelig følelse af fuldstændig hæmningsløs, betingelsesløs og ubegrænset kærlighed, man føler til sin lille baby og børn. 

Man kan meget nemt sammenligne det med den dejlige følelse, man oplever, når man er helt vanvittigt nyforelsket i en ny kæreste....ja og så måske lige gange det med 10. 
Dén følelse hvor man vil kysse på ham/hende hele tiden, være tæt, mærke om han/hun er okay midt om natten, hvor man kan ligge og stirre på ham/hende i timevis med et lille smil på læben og hvor livet bare er fantastisk og lyserødt. -Ja det er sgu lige før, at man synes, at hans/hendes prutter lugter godt. (Det gør de da, ik?)

Ej det er bare så tosset skønt at være/blive mor.  
Og tænk så lige engang, at man selv har lavet disse skønne væsener (med lidt hjælp fra Rune bevares :-) )
Tænk at de har været i min mave i 9 måneder!!! Wauw! 

Motherhood er livets gave og det burde alle få lov at opleve. Det er livets lykkepille, livets mirakel. Jeg kunne ikke forestille mig at være lykkeligere end jeg er pt.
Også selvom baby og storesøster nogle gange kan være en udfordring. For ja det kan de da. Men INTET overskygger følelsen af at være helt nyforelsket og lykkelig mor.




lørdag den 21. maj 2016

Årskort til Fårup sommerland


Vi har i år investeret i årskort til Fårup sommerland, hvor vi også fejrede Maluas fødselsdag igen i år med familien. 
I dag var vi igen afsted - med vores søde naboer, så kortene er allerede betalt hjem, og vi har planer om at komme afsted mange mange gange endnu denne sæson. Vi elsker Fårup og tiden flyver afsted, når vi er deroppe. 
Det er sjovt, hyggeligt og festligt at være der. Personalet er vanvittigt fantastisk, isene er gode og der er SÅ mange ting, som kilder i maven. 
Vi er fan, og jeg gætter på, at vi ender med at købe årskort igen næste år. 












I forhold til Legoland, så er der stortset ingen køer til forlystelserne i Fårup og som bonus er der masser af shows her i foråret deroppe. I dag dansede Maluaen løs til show med Motor Mille.

onsdag den 18. maj 2016

4 dejlige år

Så blev der festet, fejret, sunget, leget og grinet i forbindelse med fejringen af Maluas 4 års fødselsdag. Vi havde nogle helt fantastiske dage med fødselsdagsfest for hende. Og 3 dages fejring var også kun rimeligt, hvis man spørger Malusen.

Jeg forstår slet ikke, at vi nu har en datter på 4 år! Det er jo vildt! Og hvor kunne vi ikke ønske os en dejligere datter end hende (og Masja selvfølgelig)
Hun er så god, som dagen er lang, og hun er en vanvittig dygtig pige. I børnehaven siger de: "Ja Malua kan jo noget, som andre børn ikke kan". Hun kan det hele..... Hun kan alfabetet og kan stave og skrive som en på 6-7 år. Hun er motorisk god og har et utroligt flot sprog, som hun kan forklare sig ud af alt med. Hun er ikke bange for en udfordring og hvis der er noget, hun ikke har prøvet før, så hopper hun ud i det med den største selvtillid, og det lykkes stort set altid for hende.
Hun har en klædehjerne uden lige og kan huske ting, som er sket for hende for flere år siden. Hun har også en vanvittig fantasi, hvor hun finder på lege og senarier, som er meget interessante og nogle gange lidt tossede.
Men noget af det, der imponerer mig mest, er hendes kærlighed og omsorg for hendes nære. Hun er så kærlig overfor hendes lillesøster, og det berører mig dybt - hun vil hende altid det bedste og gør sig stor umage for at gøre det godt for lille Masja. Hun er selvfølgelig også god til at fortælle Rune og jeg, at hun elsker os og holder af os - det er det bedste i verden, når hun siger, at hun elsker os "hundrede millioner, milliarder, halvfjers"

Hun har også et temperament, som hun gerne bruger (mest herhjemme ved mor og far) og hun kan se sur ud, som en meget sur citron. Men hun er heldigvis god til at blive god igen. Hun skal nok sige fra, hvis der er noget, som ikke passer hende.
Hun har sine egne meninger, og hvis hun har fundet ud af, at hun ikke vil have kjole på i dag, ja så får vi hende ikke i kjole.

Åh jeg kunne blive ved med at fortælle, hvor dejlig en Malua vi har, men jeg må hellere stoppe, inden det bliver alt for rosenrødt ;-) I stedet vil jeg vise nogle skønne skønne billeder fra en dejlig dejlig fødselsdagsweekend.

HOOOOOOOLD nu op hvor fik fødselsdagspigen MANGE gaver.
Lidt underdørsspil fra morfar og Lene, som faldt i god jord.
Maluas Paw patrol lagkage.

Stor lykke at kusine Rebekka kunne fejre fødselsdag med hende
Menuen stod på grillmad og risengrød
Malua og hendes dejlige pædagog Anette.
En flot dækkeserviet fra børnehaven, som Malua blev meget lykkelig for
Leg udenfor i det gode vejr

Sæbebobler.....
Til frokost var der pitabrød og pandekager med is
 Malua gjorde bollerne klar til at børnehaven kom
 En MEGA spændt fødselsdagspige

Her kom en spændt grøn gruppe fra børnehaven - det var første gang, at de skulle prøve at være til fødselsdag med børnehaven

onsdag den 11. maj 2016

Stilhed før storm

Vi er ved at gøre klar til at få besøg af grøn hold og Maluas børnehave i morgen. Ih hvor er det hyggeligt! Om lidt skal vi lave ballondyr ;-) 




tirsdag den 10. maj 2016

Solskinsdage

Vi nyder solen og de høje temperaturer her i majmåned - det er skøøøønt!!!! 
Weekenden stod på "ferie" hos farmor og farfar og en tur i Legoland. 

I går mødte jeg min nye mødregruppe - nogle rigtig søde piger, som jeg kommer til at lære endnu bedre at kende de næste mange måneder.
 Og ellers står ugen på fødselsdagsfest for Maluas børnehave herhjemme og masser af mere fejring af vores lille store pige. Vi glæder os alle heeeelt vildt!!! Det er så fantastisk stort, når ens børn fylder år og bliver ældre!! 











mandag den 2. maj 2016

2 måneder!!!!!

For katten hvor er det vildt, at vores lille Masja bliver 2 måneder!!!! 

Vildt at det er 2 måneder siden, at hun var i min mave, og at hun nu kl 21.41 har været i vores liv i 2 måneder!!! 

50 cm og 3300 g. er blevet til 61 cm og 6300 g. - præcist som sin storesøster, da hun var 2 måneder. 




 2 måneder er gået og tiden flyver jo afsted. Den må godt gå lidt langsommere fra nu af, for vi kan slet ikke følge med.

Men ih hvor er hun skøn og dejlig hende Masja <3