lørdag den 10. november 2018

Min lille organisator 

Det er enormt sjovt at se, når ens børn går os forældre i skoene. 

Malua minder på SÅ mange måder om mig! Hun elsker lister, planer og organisering. Det er ikke engang fordi, det er noget, jeg har prøvet at lære hende. Det kommer helt af sig selv og på eget initiativ - hun kan bare bedst lide det sådan, ligesom din mor :-) 


Derfor smiler jeg også lidt, når jeg ser hendes afkrydsningslister på brusevæggen i badeværelset. Masja, som smed bleen i Thailand, har en liste med krydser, for hvergang hun laver eller tisser på toilettet - det går virkelig godt!

 Malua har en liste med krydser for hvergang hun sover på eget værelse (sammen med sin søster), altså hvor hun ikke kommer ind i soveværelset om natten, den går dog mindre godt 🙈🙈 Ét kryds fra den dag listen blev lavet. 

Det er også sjovt at se, hvordan Malua organiserer lege for sine venner og klassekammerater. Hun styrer det med hård hånd og engagement, også selvom det ikke altid er en nem opgave og nogle gange giver det da også bagslag, men hun giver heldigvis ikke så nemt op den lille stædige dame.

Der er så mange punkter, hvor Malua minder om mig. Vi tænker ens, føler ens og har på mange måder samme mindsæt. 

Der er Rune og Masja til gengæld i den anden grøft. De organiserer og planlægger ikke. De er mere åbne og spontane og der er ikke så meget gemt i dem. 

Det er sjovt med to piger, der på mange måder ligner hinanden, men alligevel er så forskellige. 

Jeg kan godt lide det og det givet dem hver især kant og personlighed.