torsdag den 9. november 2017

Mor mor mor

Masja er lige i mor-fasen. Mor mor mor, blir´ der sagt ofte. Hun er vild med sin far, men hvis mor er i nærheden, er det altså mig, som duer.
Det er altså lidt synd for far, for Malua, som jo altid har været mors pige, vil helst puttes af mig om aftenen, og Masja vil nu også helst have sin mor til at putte, så vi har to piger, der vil puttes af mor og ikke af far om aftenen.
Men heldigvis holder vi fast i, at mor og far skiftes til at putte, også selvom om det kan være med større eller mindre protester, når det er far.
Det er nogle gange lidt utaknemligt at være forældre. Heldigvis er der er ikke så meget forskel på mor og far resten af dagen - det er mest her om aftenen, når der skal puttes.
Vi er ved at planlægge, at pigerne skal til at sove sammen på samme værelse. Masja sover normalt på sit eget værelse, Malua bliver også puttet i egen seng, men kommer ofte ind til os og sover på en madras ved siden af sengen - og det får hun stadig lov til og Masja også, hvis hun engang får behov for det. Der skal altid være tryghed og kram, hvis man har behov for det om natten. Men 7,9,13 børnene sover SÅ godt stort set hver nat, så det er yderst sjældent, at de kræver noget af os. Men jeg tænker, at det giver en god tryghed og hygge, at pigerne, som jo er så glade for hinanden, får lov at sove ved siden af hinanden.





fredag den 3. november 2017

Fredag

Ih altså hvor er det længe siden, at jeg har skrevet herinde.

Men det er ganske simpelt hen fordi, at min mobilapp til bloggen har været nede, så jeg har ikke kunne skrive fra mobilen, som jeg plejer.

Det vidste sig, at der var kommet en ny app, som jeg kan bruge.

Vi har haft en rigtig ondt-i-ørerne-uge for begge piger, så weekend er i den grad tiltrængt. Masja har kun været afsted i 2 dage og Malua i 3 dage, så det har krævet en masse koordination og pasningshjælp at få det hele til at gå op. 

Men nu håber vi at en hel weekend med masser af ro, søvn og kvalitetstid hjælper på det hele.