lørdag den 28. marts 2015

Ugen der gik

Det har været en travl uge, ugen før påske og de efterfølgende uger er altid fyldt op med alt muligt, man skal nå, især når man har afgangsklasser. Der skal rettes stile, matematikafleveringer, der skal laves pensum og eksamensopgaver.

Men ugen har heldigvis også budt på en masse dejlige stunder. 

Søndag var vi i sommerhuset og installere lidt blomster og en ny vandhane på badeværelset. Der er altid lidt, der skal laves hvert år
Malua og jeg nød lidt madpakke og forårssol på terrassen.



Mandag var vi ude at spise for at fejre livet, helbreddet og hinanden. 



Onsdag opfandt Malua en suuuuper ny og god måde at få vasket hår på! Hun er fyldt med gode ideer den pige! 

Torsdag sad søde Malua og søde Corna sådan her, da jeg kom og hentede hende.
Der er ingen tvivl om, at Malua elsker sin dagplejemor. Vi kommer alle til at savne hende efter sommerferien!

Tilgengæld var vi torsdag også oppe at besøge Maluas nye børnehave, og wauw den virker bare som det HELT rigtige!! 








søndag den 22. marts 2015

Mit aller dyrebareste guld

Hende her!!!! 
Hun er det bedste, den sjoveste og man kan bare slet ikke undgå at blive i godt humør, når man er sammen med hende. 
I tiden er det et hit at vise sig frem: "se mig, se mig mor, se hvad jeg kan"
Hun siger også; "mor jeg laver lige mad til. Du må spise, når klokken lyder "ding Dong"...........................ding dogn....
Mor jeg sover lige lidt mere.......


torsdag den 19. marts 2015

Gener

Jeg er SÅ lykkelig. Lykkelig fordi jeg er sund og rask - helt ganske enkelt. Fordi jeg har et godt helbred og forhåbentlig har det de næste mange år.
I dag er nemlig en helt speciel dag, fordi jeg i dag har fået af vide af en masse kloge læger, at jeg rent faktisk er rask.

Siden decembermåned har jeg haft en bekymring, om jeg rent faktisk var helt sund og rask hele vejen igennem?! Grunden dertil var, at der i min familie var blevet konstateret 2 genfejl. En genfejl, PTEN, som gav en del polypper i maven og høj risiko for flere kræfttyper bl.a. livmoderkræft og brystkræft. Samt en anden mere ukendt genfejl, som også ville give risiko for polypper i maven.
Begge gener havde jeg 50% risiko for at arve. 50%!!!!! Det er altså en høj risiko.
Matematiktikkeren i mig kunne godt regne ud, at der kun var 25% chance for ikke at have nogen af genfejlene, dvs. oddsene var ikke helt på min side. Så jeg har i de sidste måneder, siden 21 december, hvor jeg første gang hørte om disse genfejl, siden 7 januar, da jeg fik taget 2 blodprøver, tænkt meget over udkommet af det hele.
Mange aftener, når jeg skulle sove, har jeg tænkt på, om jeg på et tidspunkt skulle rammes af kræft, om min egen mors kræftforløb og på, om jeg kunne have givet noget videre til mit aller dyrebareste guld, Malusen.
Der har været mange tænker og mange bekymringer. Men heldigvis er jeg ikke typen, der ikke kan tænke på andet og som mister mit humør. Så jeg har, så godt som jeg kunne, gemt det væk og tænkt på alt det dejlige i mit liv. Husket på hvor heldig jeg har været og er. For jeg er inderligt heldig med SÅ meget i mit liv. Egentlig så heldig at jeg har tænkt, at jeg nok har været for heldig, og at det nu var min tur til at være uheldig...
Mest af alt har jeg bare glædet mig til at få en afklaring, så jeg kunne komme videre i livet.
-Den kom i dag!

Og åbenbart er det stadig min tur til at være heldig, for det viste sig, at jeg ikke havde arvet nogen af genfejlene. Mine gener er lige, som de skulle være. Jeg føler mig HELDIG, jeg føler, at jeg har vundet i lotto, og jeg har lyst at råbe det ud i hele verden, hvor glad jeg er..... Så wauuuuuwwwww juhuuuuu hurrrrraaaaa - for heldige mig.

Tak til alle jer, der har lyttet og støttet mig igennem denne laaaange ventetid. -I må trækkes med mig MAAAAANGE år endnu ;)

God torsdag aften til jer alle ;)









søndag den 15. marts 2015

Dutter i næsen, gækkebreve og tøsehygge

Efter en dejlig nat blev jeg ringet op af morfar KL 8.30, Malua havde fået en gummidut proppet op i næsen, og de kunne ikke få den ud... Så turen gik mod vagtlægen. Malua var lidt betuttet, da hun så mor - det gjorde ondt i næsen, og hun var ikke helt tosset ved tanken om, at skulle til lægen. 
Efter 10 minutters ventetid gik vi på toilettet og efter et par pust gennem detene næsebor, kom det lille fremmedlegme ud, til stort glæde for mor, morfar og ikke mindst lille Malua. 
Dét var vist en lærestreg, der gør, at der ikke bliver proppet flere ting i næsen...
Ha ha...
Ellers har søndagen stået på pigehygge med gækkebreve, udendørsleg og pandekager til aftensmad. Det blev vi enige om var en god ide, når nu vi var alene hjemme, altså at spise pandekager.

Stormen Egon ødelagde jo vores sikkerhedsnet på trampolinen og dertil tilhørende metalstolper, så Malua og jeg gik i gang med at skifte det ud. Men som det næsten altid går, når jeg går alene i gang med "gør det selv projekter", så var der noget, som jeg ikke kunne klare selv, og så måtte jeg stoppe halvvejs og lade det ligge til Rune... Typisk! Godt jeg har en handyman! 


lørdag den 14. marts 2015

Et døgn helt alene

Jeg har 24 timer HELT alene, fordi Malua er hos morfar og Rune abejder på skolen. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det?!?!
 Indtil videre har jeg sovet 2 timers middagslur, og nu ligger jeg og ser nogdt ligegyldigt tv på sofaen. Så har jeg tænkt, at det skulle stå på en gåtur i forårssolen og et langt lækkert bad i spaen. Men ellers har jeg slet slet ingen planer. Dét er skøøønt! Jeg skal nyde at slappe og lave ingenting.

Morfar er den bedste i verden

Malua er vågnet tidligt hele ugen. Hun plejer ellers virkelig at kunne sove længe, især i weekenderne, men KL 5.30 to gange i ugen og KL 6.20 her lørdag morgen....zzzzz. Så mor og far er trætte - specielt fordi vi begge har haft en lang uge, og Rune skal arbejde hele weekenden. Som fra morgen til nat, da han laver lys og lyd til skolens dramastykke, som i år er den lille havfrue. 
Så i dag er vi taget til Nibe på besøg hos morfar, og så får Malua lov til at være på
Ferie hos morfar til i morgen søndag. Det gør mor og far glade med lidt ekstra søvn i morgen tidlig og morfar og Malua synes, at det er totalt yndlings at holde "ferie" sammen. 
Malua får julelys i øjnene, når hun får lov at få morfar helt for sig selv sådan en lørdag eftermiddag og aften. 
Og hun ved liiiige, hvordan hun får ham lokket til at lidt ekstra vingummier og is efter aftensmaden, som hun iøvrigt foreslog, at de skulle spise KL 9.15 (nok holder vi af tidlig aftensmad, meeeeen det var alligvel lige tidligt nok)
Hvor er vi heldige alle sammen :) 

 



torsdag den 12. marts 2015

Børnehavestart

Vores "lille" pige er ved at blive stor, og nu er hun blevet så stort, at hun skal starte i børnehave pr. 1/8 2015. Egentlig skulle hun egentlig have været startet 1/5, men pga. fuldt hus i alle børnehaver i Vejgård, så har vi valgt, at hun først starter 1/8, så hun ikke skal have nogen børnehaveskift. Det har været aftalt længe, og hendes dagplejemor har meget gerne ville have hende et par ekstra måneder, så det er så fint.
-Men så er der jo det meget indviklede system ved kommunen med ventelister osv., og det er en jungle at finde ud af!!!!
Allerede for et år siden var jeg rundt og besøge børnehaver her i Vejgård for at finde den helt rigtige til hende, og jeg fandt også nogen gode bud(specielt et), og skyndte mig dengang hjem og skrev hende op til 3 børnehaver.

Om det har været mine opkald, emails eller bare held, ved jeg ikke, men i dag har jeg fået besked om, at vi er så heldige, at Malua har fået plads pr. 1/8 i vores nr. 1 ønskede børnehave. Jeg er SÅ glad, lettet og begejstret! Jubiiiiii....
Det er en lille børnehave med kun 2 stuer og max. 38 børn, og den er virkelig attraktiv, så jeg føler mig SÅ heldig, at vi har fået en plads til Malua lige der. Hun skal starte sammen med 9 andre nye børn til august, og jeg er sikker på, at det bliver den bedst mulige børnehavestart for hende. Rolige omgivelser, "få" mennesker at forholde sig til og trygge rammer. Det er selvfølgelig ikke skønne Corna og kun 3 andre børn, som hun har i dagplejen, men det er jo også nu, at hun skal tage et skidt ud i en større og vildere verden og hverdag -sådan er livet.
Før i dag havde jeg frygtet denne nye start en smule, men efter nyheden i dag glæder jeg mig helt til at skulle følge hende derop, smøre hendes madpakker og høre, hvordan hun har haft det, efter en dag i børnehaven.

Min store pige, hvor bliver tiden dog af????


Malua med dagplejemor og co.

søndag den 8. marts 2015

Masser af dejlige stunder

Vi har nydt 2 dage herhjemme i weekenden med masser af hygge. I går var vi lige en tur i sommerhuset for at lukke vand på osv. Og så var jeg på cafe og i bio med Christina om aftenen og se fifty shades of Grey. Mega god tøsefilm- jeg har læst alle 3 bøger og synes, at den levede fuldt op til mine forventninger, selvom den har fået lidt blandede anmeldelse. Men jeg slugte det hele råt! 

I dag har vi været i zoo med naboerne. Det var super hyggeligt på sådan en ganske udmærket men lidt kold forårsdag. 
Rune og Malua har også rigtigt få lavet en masse i haven i weekenden. De har nemlig fået hentet og fordelt både sand og jord de forskellige stedet i haven samt fået sået lidt nyt græs på de nye arealer. 









mandag den 2. marts 2015

Malus

PJeg kan næsten ikke forestille mig en bedre alder end de her knap 3 år, som Malua har nu. Det er en så underholdende og skøn alder. Hun får os i den grad til at grine mange gange i løbet af en dag. Jovist hun kan også give frustrationer, men når englen sover sødt i sin seng om aftenen, så husker man ligesom kun alle de sjove stunder, man har haft sammen i løbet af dagen. 

Malus - som hun til tider kalder sig selv, har hun selv fundet på. Det lyder så sødt og dejligt, når hun siger det.

Og så invitererer hun konstant til "fest" i tiden, som består i, at hun cirka har samlet det meste af vores køkken ud på køkkengulvet og dækket pænt op til Malua, mor, far og en 13-14 dukker. Jo jo det er sørme store selskaber, vi holder herhjemme. 

Hun kan bedst lide at sove "øgen", men vi lokker hende for det meste i nattøj. (Men i Dubai fik hun lov at sove "øgen". 

Hun kan lokkes til alt, hvis hun kan få en vingummi for det. Og JA det udnytter de pædagogiske forældre selvfølgelig....engang i mellem. Vi har fx et tandbørstesystem, hvor hun får en vingummi i et glas, hvis hun er sej til at få børstet tænder. Vingummierne må spises om fredagen. Og jeg kan love jer for, at de tænder bliver børstet stolt uden et kny hver aften! 

Så siger hun bare så mange sjove ting hele tiden. Hun er vildt god til at huske, forbinde ting og forstå sammenhænge. Vi er vanvittigt imponerede, som nok kun forældre kan være. Men hun er altså dygtig og noget helt specielt, hvis jeg skulle sige det...helt objektivt.... ;)





søndag den 1. marts 2015

Fantastiske Dubai

Selvom vi havde set en del af Dubai før, så er det så stort dernede, at man altid kan se og opleve endnu mere. 

Det var også sjovt at se noget af det, vi havde set før, da vi jo havde vores forældre og Runes bror og hans familie med. 

En af områderne i Sharjah med kanaler, både, forlystelser, restauranter og boder

Her var vi i et af de KÆMPE malls i Sharjah. Mega mall hedder det, og det vil få ethvert dansk storcenter til at blegne. Storcentrene dernede er SÅ store, at man nemt farer vildt i dem.

Her kom vi tæt på et af de mange igangværende byggerier i Dubai. De udvider og bygger hele tiden i Dubai.

Her er verdens højeste bygning. Burj Khalifa. 828meter højt og med 166 etager, wauw! Det er virkelig imponerende! Med verdens hurtigste elevator- 124 etager på 51 sekunder. 


Udenfor Dubai Mall tæt ved Burj Khalifa kan man opleve et fantatisk show lavet af vand, musik og lys. Virkelig en oplevelse - som fortæller lidt om Dubais storhed.


Kilometervis af veje af smuk dekorerede lyskæder i massevis på palmerne. -Bare fordi de kan....

Overalt er der underholdning til børnene i lange baner. Karusseller, rutschebaner, legetøj og selvkørende tog kan man købe og prøve alle steder. Malua blev i den grad også forelsket i Dubai. 



Udover storheden elsker jeg Dubais renlighed, serviceniveau og deres strande!!!