onsdag den 14. februar 2018

Fastelavn 

Se lige søde dejlige Masja, som var SÅ stolt i sit mariehønekostume.


Hun er simpelt hen så charmerende! 

Også selvom ørerne driller i tiden - “dumme ører” siger vi alle sammen!!! 

Godt det snart er forår og sæson for mindre sygdom! 


søndag den 11. februar 2018

Endelig en weekend uden sygdom

Efter over en uge med rigeligt med sygdom til os alle, er vi ved at være friske igen, hvis vi altså ser bort fra hoste, snot og øresnask.

Jeg er bare slet slet ikke fan af vintermånederne i Danmark. Hvis vi kunne, rejste vi væk hver vinter hele vinteren. Men sådan fungerer det jo desværre ikke. 

Vi har sovet, slappe af og hygget os denne weekend i håb om at få ladet batterierne godt op.

Vi håber, det har virket og vi alle er friske til endnu en uge.


lørdag den 3. februar 2018

Nyt år - 2018 en blandet fornøjelse

Så blev det 2018 og jeg har bare alt for lidt tid til at få skrevet på min lille blog. 

Det der med at være skolelærer, virksomhedsdrivende, husstyrer og mor, der afleverer så sent som muligt og henter tidligt tager faktisk det meste af min tid. 

Jeg har dog også fået meldt mig ind i træningscenter her i januar 2018, så det prioriterer jeg, at der også skal være tid til. Man skal huske at være god ved sig selv og leve sundt! 

Januar har også været en presset måned med mange timers arbejde for Rune, da vi havde deadline på vores store nybyggerprojekt 1/2, så han har knoklet og arbejdet MANGE timer fra kl 5.00 om morgenen, mens jeg har stået for det praktisk og børnene. Men vi nåede det og fik afleveret SÅ flot et byggeri i torsdag! Sejt! Og en god start på 2018 for vores firma.

Heldigvis har der også været tid til andre ting i 2018, og måske mere fornøjelige, vi har været i Lalandia på familietur og det var SÅ hyggeligt! Børnene elsker det! Desværre blev Malua syg undervejs, så vi måtte køre tidligere hjem end planlagt. 

Men sådan skal januar åbentbart være! Masser af sygdom!!!! 

Og nu er jeg ramt af halsbetændelse igen og i observation for endnu engang at have udviklet en halsbyld og Masja har ondt i ørerne og heller ikke på toppen! Ork hvor er jeg træt af, at vintermånederne skal være så strenge! Jeg glæder mig til sol, forår og varme! 

Jeg håber, at min penicillin snart får mig på toppen igen, men det må tiden vise. 

Om under en måned fylder Masja 2 år - det er for vildt! Sikke nogle store børn vi efterhånden har ❤️

Billeder fra 2018

Billeder fra Lalandia