lørdag den 30. juli 2016

Luksusnætter ( i hvert fald for nogen)

Jeg har tænkt på, at det må være ret skønt at være baby om natten. 
Man falder trygt i søvn helt tæt op ad sin mor med en babs i munden. Ja faktisk falder man jo i søvn lige midt i maden. Så sover man sin dejlige søvn og på et tidspunkt rumler maven lidt.... Hvaaaaaa skulle man ikke have lidt mere at spise?! Man behøver ikke engang vågne eller flytte sig, nej man behøver ikke engang at kalde på maden - man drejer lige hovedet et par gange og gnøffe ganske lidt, så åbner man bare munden og automatisk kommer der ens helt eget personlige ta-selv-bords-mejeri med mælke i rigelige mængder listende ind i munden. 
Når man har spist nok til at maven igen er fyldt op, så drejer man bare hovedet og sover videre.
Efter nogle timer gentager seancen sig og efter nogle timer igen, ja så er det da kun rimeligt med mere mad.
Når morgenen nærmer sig, ja så er man ved at være mere sulten og tæt på udsovet, så der går man lidt hyppigere til buffeten og serveringsdamen kender jo menuen, så der bliver spist og drukket en hel masse, inden den dejlige luksusnattesøvn er ovre, gerne hver 30. Minut. 

Min mor - ja hun sover sikkert også godt ;-) Jeg ved det faktisk ikke, for jeg sover jo....Zzzzz...


torsdag den 28. juli 2016

Smukke smukke piger

Se lige mine dejlige piger - de er noget nær det smukkeste, jeg nogensinde har set, når de sidder der tæt sammen og kærligheden til hinanden oser ud af dem.




Svømmetur, nyfundne tæer og IKEA

Ferie fortsætter herhjemme, selvom der snart ikke er alt for meget tilbage af den. Ud over skønne besøg - i weekenden af er vennepar og børn heeeelt fra Sjælland og i går af søde kusine Rebekka, fætter Andreas og deres mor, så prøver vi at kombinere hyggelig tid herhjemme med lidt aktiviteter ud af huset. 
I går stod den på svømmehal, og i dag var vi i IKEA( mest for at spise) for vi eeeeelsker at være i IKEA i vores familie. Det er SÅ hyggeligt, og det må egenligt være det sted, hvor vi spiser mest, hvis vi ikke snakker hjemmelavet mad herhjemme. Malua sætter det i samme kasse som legepladser og forlystelsessteder. 

Det var 3. gang Masja var i svømmehal og hun prøvede for 1. gang at dykke, faktisk hele to gange, og det var hun bare mega sej til!!! Det er rart at hun er fortrolig med vand og badning, for det varer ikke vanvittigt længe, inden vi skal ud at bade på en barselsferie igen. 
Og så har mini-bassen fundet sine fødder og også smagt på dem. De smager ret godt, ja jeg har selv smagt ;-)


Her til aften byggede far og Malusen LEGO igen, det er de ret godt til. Det er fars gamle LEGO, fra han var barn og virkelig et hit. For både store og små.

Og se lige, hvor dejlige mine 3 skønheder er. Jeg elsker dem SÅ ubeskriveligt højt! 



tirsdag den 26. juli 2016

Tøserne på tur

I takt med at Masja bliver ældre, bliver det også nemmere at være alene med pigerne. I dag hvor den har stået på tøsedag hele dagen, var vi afsted på tøsetur ind til byen med bussen. Inde i byen fik Malua lov at vælge én ting i fætter BR, som hun skulle betale med penge fra nogle legesager, jeg havde solgt til et mindre loppemarked på vejen. Hun valgte en elektrisk sæbeboble-fætter-ting, som hun var meget begejstret over. I modsætning til sidste gang, hvor vi var i fætter BR og havde købt et spil for hendes hårdt-opsamlede BR-samlemærker - og dét spil var sgu for kedeligt efter cirka 10 sekunder, øv bøv. Så heldigt at der var noget, der faldt i god jord i dag. 

Efter fætter BR nyde vi både lækre is og boller. Yes i den rækkefølge - det er vel ferie ;-)

Og så gik vi hele vejen hjem til Vejgård igen, eller jeg gik, Malua stod på kørebræt og Masja sov. Men det er jo også mig, som trænger til at blive lidt mere tyndere, så det passede meget godt. 

Men hvor var det en hyggelig tur. Det er dejligt, at Masja nu kan følge med i det hele og nyde at være på tur. Med lidt støtte i ryggen kan hun rigtigt sidde op i barnevognen og følge med. 







onsdag den 20. juli 2016

Ferie

Vi holder ferie og med to små banditter i huset, er der ingen der keder sig. Desuden har vi også nydt ture til både Århus og Nibe og en masse leg med de søde naboer. 







Lidt blandede feriebilleder - glemmer lidt at få taget billeder her i sommerferien, for selvom man er hjemme kan jo godt tage lidt billeder ;-)

onsdag den 13. juli 2016

Camping -det er da ikke noget for mig?!

Mens nogen sover meget længe her på campingtur, nyder jeg roen og lidt mor-tid. Men min mave rumler efter morgenmad, så nu håber jeg altså snart, at hende Malusen vågner, så vi kan nyde morgenmad sammen. Rune arbejder i dag, så tøserne og jeg holder tøse-hygge-dag.

Det er sjovt, for jeg var sikker på, at Rune og jeg ville konstatere efter få dage i campingvogn, at det ikke var noget for os og tage hjem. Men vi har simpelthen nydt det her på campingspladsen og nu ved jeg også godt, at det er noget af en luxusvogn og fortelt, vi befinder os i, men nøj, hvor er det faktisk hyggeligt med sådan en campingtur. 
Om vi ville bytte en udlandsrejse for en uge i campingvogn - neeeej nok ikke. Men det er et rigtigt godt og væsentligt billigere alternativ. Malua ville helt sikkert ikke have haft det sjovere på en rejse - hun har stor-nydt det og gør det stadig og når hun hygger sig, så gør mor og far i den grad også. I går aftes gav hun den max gas på dansegulvet til mini-disko, men altså diskotek inkl knæklys og popcorn dét er da også toppen af poppen!!! 





tirsdag den 12. juli 2016

Fårup for 6. gang i år

Pludselig stoppede det med at regne i dag, og vi skyndte os at køre til Fårup sommerland. 
Jeg vil lade billederne tale for sig selv :-)





Bolsjer, dejligt nabobesøg og vafler

I går havde vi besøg af vores søde søde naboer, som var forbi det meste af dagen og der blev leget til den store guldmedalje! 

Vi lavede bolsjer, hoppede på hoppepude, var i badeland, spiste is, fik togtur og havde en brandgod dag.

I dag regner det......og det regner.....! Vi havde egentlig planlagt en tur i Fårup, men den er pt udsat.... Så kooooom nu sol!!!! 




I går aftes, da pigerne var puttet, smovsede Rune og jeg i vafler, mums.
Men når turen snart går hjemad igen, så går jeg all-in på at tabe de sidste kilo, for NU skal det sgu være!!!! 

I dag, regn, regn, regn!!!!! 

søndag den 10. juli 2016

Dansk sommer

Regn, blæst, sol, vind, skyer, lunt, køligt og en masse blandet vejr, sådan er det i hvert fald i år indtil videre - typisk dansk sommer, må man sige. 





Men alligevel nyder vi det, for nogen siger: "der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning". Så vi har det dejligt og når det regner lidt, så er der en masse gode aktiviteter her på campingpladsen, hvor vi bl.a. har lavet glaskunst, malet kunstværker og lavet stoftryk. 

I dag har vi fejret Runes 37 års fødselsdag. Jeg håber, han har nydt dagen.








lørdag den 9. juli 2016

Mere campingliv

Nogen sover længe....
Og det var ikke mor og Masja, som var oppe kl 6.30. Men der havde hun også sovet 12 timer, såååå jeg kan ikke rigtigt klage, selvom jeg altså trives bedst med, at klokken har passeret 7.00 dut, når jeg skal forlade den lune dyne. 
Og kl 7.30 står den jo på formiddagslur og søvn for tykke-bassen igen, så nu har jeg snart nydt to hele timers heeeelt ro her i forteltet. 

Nå men vi nyder campinglivet, ferien og hinanden. 


torsdag den 7. juli 2016

Camping

Begge piger har sovet 14 timer i nat - ja sgu!!! Det er sjældent dét sker og så endda synkront! 
Morgenen blev nydt med nybagte boller, sang og pakning, for vi er draget på camping! Ja da!!! 
Har ikke været på camping nærmest siden jeg selv var en lille pige, så det er lidt nostalgisk og spændende.

Vi har lånt min fars Lenes campingvogn, som nærmere er en luksus feriebolig på hjul. Der er det hele og der er masser af plads, så jeg er helt sikker på, at det bliver en fantastisk uge! Her på campingpladsen er der masser af legepladser, hoppepuden, badeland, børneaktiviteter mm. 





tirsdag den 5. juli 2016

Ferie hos farmor og farfar

Vi nyder at være på ferie i Fredericia hos farmor og farfar. Malua får en hel masse opmærksomhed fra både forældre og bedsteforældre og hun siger, at ferien gerne må vare tusind millioner år. 

Vi har været på genbrugsbutik-tur, ved stranden, i legepark og på Jensens bøfhus.