lørdag den 9. marts 2019

Masja 3 år

Det er så vildt, at jeg nu har et yngstebarn på hele 3 år! Ikke flere blebørn og snart heller ikke flere middagslurbørn.
Det er både mega fantastisk og også lidt vemodigt, at tiden med små børn er forbi.
Vi nyder at have to store børn nu. De kan så meget selv og har utroligt meget glæde af hinanden.
Vi havde en dejlig fødselsdag for Masja for dagplejen og for familien i Rønbjerg Feriecenter.
Hun nød sine dage som aldrig før og hun kunne næsten ikke stoppe med at smile. Hun sugede alt opmærksomheden til sig og blev kun lidt flov, når vi sang fødselsdagssang for hende. Hun STORNØD det hele!
Nu hvor hun er blevet 3 år, er de små søde sprogfejl, som "Tom og Tøb Tee og Tage" og "Doooose" næsten helt forbi. Tilgengæld kommer der mange andre sjove sprogguldkorn og episoder med hende fx
i Abu Dhabi Mall, hvor hun sprang op til mig og pegede og højt råbte "Mor skynd dig væk, der kommer to spøgelser der! Hjælp de kommer" (Det var så fine sheiker i hvide sheik-klæder)
Eller hjemme på wc, hvor hun kigger med stor forståelse på mit menstrautionbind og siger: "mor du sørme lige lavet lidt puha i dine underbukser". "Pyt med det mor".
Eller hendes små søde hjemmelavede sange med numsevrik til. "Bedstemor chili" hedder en af dem.
Og så er hun næsten altid glad og nem - meget omsorgsfuld og kærlig. Hun giver dagligt mange kys og kram. "Jeg elsker også dig mor".
Om 3 måneder er hun færdig i dagpleje, og så er det en laaaang sommerferie og derefter står den på børnehavegang i Maluas gode gamle børnehave. Det blir hun mega klar til, når vi når dertil.