onsdag den 28. januar 2015

Snelandskabet

I søndags havde min faster fødseldag og havde inviteret den nærmeste familie på travetur og cafe. 
Vi gik i hammer bakker, og det var så smukt med sne, bakker, frisk luft og solskin.

Efterfølgende blev vi inviteret på en økologisk cafe, cafe Ideon, som ligger ved Vestbjerg. Der stod den på boller, kage, lagkage og varm cacao. 
Det var den hyggeligste utraditionelle cafe - som at træde ind i et levn fra fortiden. 
Cafeen havde også en lille butik og lidt andre spændnede ting, man kunne se og prøve.










mandag den 26. januar 2015

En syg musling

I dag er jeg hjemme med en syg Malua. Hun startede med at kaste op i morges og har gjort det siden.... Stakkels lille væsen. 
Hun har dog den fordel, at hun kan sige til, inden hun kaster op, så man kan nå at have skåle mm. klar. 
Hun er en sej tøs, selvom hun har været syg hele dagen og kastet helt vildt op, så er hun glad og sød. Ikke en eneste gang har hun grædt! 
Selv ikke da hun var smurt ind i bræk fra top til tå i barnevognen, da hun pludselig skulle kaste op, mens hun sov. 



Den Lille syge mus, der faldt i søvn i mors arme efter en bræktur og et bad.

lørdag den 24. januar 2015

En dag i sneen

Mens farmand har været til computerparty hele dagen, har Malua og jeg rigtigt tøsehygget. Først var vi til familietons i DGI-huset med søde Rikke(som både er fra min mødregruppe, min kollega og også en dejlig veninde) og hendes søn Johan. Et super fedt koncept, hvor man kan komme og springe, hoppe, rulle og lege i en stor hal - for både store og små. Der er madrasser, trampoliner, måtter, bolde mm. i massevis.
Da vi kom hjem, tog vi en skøn skøn kælketur på vores kælkebakke med vores dejlige naboer. 
Dét med at kælke er bare så sjovt, hvorfor er det lige, at man ikke har gjort det de sidste 20 år??? 

Efter en god lur til både store og små, så fik vi besøg af søde morfar, som spiste med, og nu sidder vi her i sofaen og venter spændt på aftenens spændende  håndboldkamp.

Klar til kælketur 

De voksne kunne også :)

Der blev også bygget snemænd

Sneengle

Kom så Danmark!!!!


fredag den 23. januar 2015

Smagen, duften og følelsen

Af fredag er fantastisk! 
Jeg elsker fredage! At vide, at man kan sove længe om lørdagen, og at man har en hel weekend foran sig til at lave lige det, man vil.
Familietid, lækker mad og masser af tid er bare herligt! 
Vores weekend står på computerparty(for den ældstes vedkommende) familietons i DGI huset og sikkert en kælketur, da der er lovet sne i løbet af natten! 
I ønskes en skøn weekend - dét ved jeg, vi får! 




onsdag den 21. januar 2015

Jensens tirsdag

I går var der vådt og koldt, så vi besluttede os for at tage på restaurant og hygge i stedet for selv at lave mad, og det var bare SÅ hyggeligt! 
Bagefter stod den på håndbold herhjemme. Malua havde under kampen en masse gode spørgsmål, som jeg simpelt hen ikke kunne stå for.
"Mor, hvis jeg kom ud af din tissekone - kommer drenge så ud af tissemanden? "
"Hvornår bliver jeg voksen?" "Så jeg kan tage kørekort og få et arbejde". 
"Er det snart?"
"Danmark - hvorfor kommer vi fra Danmark?"




Akrobatik

Det er bare så sjovt at lave akrobatik og gymnastik hjemme på sofagulvet.
Først løftede Far Malua og så løftede Malua far - efter eget forslag. 



lørdag den 17. januar 2015

Vinter

Jeg føler, januar er lang i år.... I mit hoved flyder en masse ting, og jeg længes efter sol og sommer. Heldigvis skal vi snart på ferie igen, og selvom det ikke er længe siden, vi sidst har været afsted, så trænger jeg til at komme væk. 
Jeg føler mig egentlig en smule vinter"deprimeret" i år - ikke sådan rigtigt deprimeret, men mere træt, doven og ugidelig. 
Jeg er træt af kulden, mørket, blæsevejret og de korte dage. 
Heldigvis er der en lille pige, som altid kan få smilet grinene frem herhjemme. Hun tvinger en ud af sengen om morgenen(ganske vist først KL 9.00), når man ellers ville have ligget der i kanen og været vinter"deprimeret" hele dagen, og det er jo nok meget godt.
På mandag kalder skolen og hverdagen igen - og heldigvis giver mit arbejde mig også masser af energi og glæde - og så er det måske ikke så slemt alligevel, det januar.....?!
-men jeg glæder mig nu til at skrive 1. Februar og være ét skridt nærmere foråret. 




onsdag den 14. januar 2015

Picnic

Der er ikke noget bedre end at sidde forgabt i sin telefon med et eller andet ligegyldigt på nettet for så at blive inviteret på picnic af sin lille dejlige datter. Væk med telefon og internet, tilbage til livet, nærværet og nydelsen af et hyggeligt picnic lige midt i køkkenet med gennemsigtig jordbær-"smuutie" og smagløs is. 
Dét er bare uvurderligt sådan en helt almindelig tirsdag på en kold og regnfulde januardag. 





mandag den 12. januar 2015

Familieweekend

Weekenden blev afholdt i bedste familiehyggestil. Masser af hygsomhed, leg og snakke. 
De tre bedsteforældre, ja de hører jo efterhånden næsten sammen: farmor, farfar og morfar, var på besøg. Det var virkelig hyggeligt, og det er så herligt at se den glæde Malua udstråler, når hun ser, snakker med, omtaler og er sammen med sine bedsteforældre. Der er ingen tvivl om, at de er helt helt oppe på den lille dames favoritliste. Krammere, kys og "jeg elsker dig" får de i stor stil. 


Og de er bestemt ikke den kedelige-type-bedsteforældre, nej de er mere den slags type bedsteforældre, som danser Boogie Boogie med os, giver tæppe-svingture og som man kan få en heste-ridetur rundt i køkkenet på. -ja hvem ville ikke elske sådanne bedsteforældre. 

-Og man får også altid vingummier af morfar, gaver af farmor og leger de mest spændende lege med farfar. 

onsdag den 7. januar 2015

Nye roller i hjemmet

Det er lidt sjovt som rollerne herhjemme er skiftet. I de 2,5 første år af Maluas liv var mor nr. 1. Mor skulle putte, børste tænder, Gå med på toilet, hjælpe med jakken osv. 
Det har til tider været lidt hårdt, at det altid var mig, som var den der duede bedst. 
MEN nu er far rigtigt kommet i kridthuset, far er pludselig blevet favoritten til at putte, tørre røver og til at børste tænderne mm.

Ja og det er jo bare SÅ fedt! Så dejligt, at Rune pludselig er den bedste i verden og så dejligt at se deres helt fantastiske far/datter-forhold blomstre og mærke kærligheden i mellem dem - MEN jeg må da lige indrømme, at efter at have været den bedste i verden i så lang tid, så er det altså lidt svært helt at acceptere den nye rolle - mor....... nr. 2 i verden. Suk.... Jeg ved jo godt, at hun elsker sin mor højere end højt, men altså det er lidt hårdt for mor-hjertet alligevel. 

Men ja ja sådan er det vel at være forældre - først kan man slet ikke vænne sig til de nye roller; det, at have en, der er helt og holdent afhængig af en og at være i sine nye mor-og farroller 24 timer i døgnet, men jo ældre de kære guldklumper bliver, jo mere selvstændige, selvkørende og uafhængige bliver de - så skal man jo bare lige lære, som forældre, at finde ud af sin nye rolle. 



Far er den bedst i verden :)

mandag den 5. januar 2015

Fra skrot til slot

Når man ser vores hus fra Google street view ser det sådant ud :


Det er jo næsten ikke til at kende. Hold nu op hvor er det sket meget! 
-og så er de største forandringer trods alt sket indenfor - vi nyder vores hårde arbejde og friheden, efter vi er blevet færdige! 


Sådan set huset ud dags dato. Vådt men flot og færdigt!