mandag den 22. august 2016

1 sygedag og opstart på mad

Min lille baby har været syg.....for aller aller første gang. Natten til lørdag fik hun feber og var rigtig utilpas. Lidt snottet og kastede også op en enkelt gang (også for 1. gang) -stakkels lille mus og puha hvor var det også hårdt for mor, både at være vågen næsten hele natten, fordi hun ikke kunne finde ro, og at se hende være så rød-øjet og utilpas.

Heldigvis blev det bedre i løbet af lørdagen, og søndag var hun helt frisk igen. Håber, det betyder, at hun har et ret godt immumforsvar, når hun kan komme så hurtigt på højkant igen. Husker i hvert fald, at Malua var syg i længere tid, da hun var baby og fik dvs sygdomme.

Nå men søndag blev også dagen, hvis vi startede lidt op på mad. Masja har vist så meget interesse for mad det sidste stykke tid,og nu hvor hun næsten er 6 måneder, så skulle vi altsåbare i gang. 

Og sikke hun nyder det - hun får selv lov at sidde med maden og hun snuser, smager, nyder, mærker, studerer og spiser maden med stor fornøjelse. Noget mad bliver spyttet lidt ud igen - andet ryger ned i maven. Og det er heller ikke så vigtigt, at hun får en masse mad i maven pt, det vigtige er, at hun hygger sig med det og får nogle gode spiseoplevelser. Og det gør hun, som I kan se på billederne. 
Seje tøs!!!!





I dag var vi på tur i centeret, og der fik hun en lille bolle at hygge sig med. Hun fik mest suttet og gnasket på den, og det er også bare fint. 

Det var lidt hårdt at være med mor på tøsetur, så hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og som næsten 3 timers eftermiddagslur. Zzzzzzz. Normalt sover hun kun en times tid om eftermiddagen, så hun var godt træt den lille dame...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar