onsdag den 2. november 2016

Masja 8 måneder

Så blev vores "lille" fis 8 måneder. 
Hun vejer over 11 kilo, og hun kravler alle steder. 
Hun klapper, når vi synger og rokker frem og tilbage til musikken. 
Hun eeeelsker sin storesøster og andre børn, og hun morer sig vældigt over underholdningen fra andre børn.

Hun spiser godt og bliver også ammet en del endnu. Især om natten, ja hun er ikke et barn, som sover igennem, men det bliver langsom bedre, synes jeg. Nu er hun begyndt at tage et ganske godt 1. stræk om natten, og dét er skønt! 
Hun sover godt om dagen og tager to gode lange lure i sin barnevogn. 

Hun er let til smil og grin, og er nem at have med alle steder. 

Hun kan også være en lille brokrøv, især om aftenen i de sidste to timer op til sengetid. Det er godt, at vi er to forældre til at underholde hende i de timer og til at tage hende lidt i bæreselen, for der elsker hun stadig at sidde.

Hun elsker at køre tur i barnevognen og lidt mindre at køre bil, men små bilture siger hun ikke så meget til, heldigvis.

Vi er så glade for vores lillesøster Masja og hun er virkelig en dejlig pige, som næsten altid er i godt humør.

Det føles som om, at vores lille familie er fuldendt med hende som sidste led i ringen. 

Jeg føler mig SÅ heldig at få lov at være mor til vores skønne Masja! Også selvom tiden går ALT for stærkt! 


 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar