torsdag den 10. oktober 2013

Jumboland, gudstjeneste og en meget snarlig velfortjent ferie


Som ugerne dog flyver afsted - i morgen skriver vi d. 11 oktober og kan dermed fejre starten på en velfortjent efterårsferie. Uh hvor bliver det da ubeskriveligt dejligt med ferie og lidt afslapning, måske knap så meget for Runes vedkommende, som skal arbejde og arbejde på Mariendalsvej, men det bliver da også til et par fridage for hans vedkommende.

I går var Malua og jeg med mødregruppen i Jumboland, og derefter var vi til børnegudstjeneste her i Sølyst. Det var en gudstjeneste med andre børn, legoklodser, pizza og skattejagt - et super hit. Fantastisk med sådanne initiativer fra kirkens side af og den HELT rigtige måde at tiltrække børnefamilier på.

I morgen står den på motionsdag på skolen og social arrangement bagefter, og så tror jeg, vi skal hjem på sofaen i morgen aften og nyde, at der ikke skal forberedes eller tidligt op dagen efter.

Morfar har fødselsdag søndag, så der skal vi være sammen med ham. Malua skal afsted i dagpleje en lille tur mandag, da jeg har nogle ting, jeg skal have ordnet, men ellers står den også på ferie for hendes vedkommende, og vi har masser af spændende og hyggelige planer på tapetet.

God efterårsferie til alle jer, som kan prale af det i morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar