onsdag den 18. maj 2016

4 dejlige år

Så blev der festet, fejret, sunget, leget og grinet i forbindelse med fejringen af Maluas 4 års fødselsdag. Vi havde nogle helt fantastiske dage med fødselsdagsfest for hende. Og 3 dages fejring var også kun rimeligt, hvis man spørger Malusen.

Jeg forstår slet ikke, at vi nu har en datter på 4 år! Det er jo vildt! Og hvor kunne vi ikke ønske os en dejligere datter end hende (og Masja selvfølgelig)
Hun er så god, som dagen er lang, og hun er en vanvittig dygtig pige. I børnehaven siger de: "Ja Malua kan jo noget, som andre børn ikke kan". Hun kan det hele..... Hun kan alfabetet og kan stave og skrive som en på 6-7 år. Hun er motorisk god og har et utroligt flot sprog, som hun kan forklare sig ud af alt med. Hun er ikke bange for en udfordring og hvis der er noget, hun ikke har prøvet før, så hopper hun ud i det med den største selvtillid, og det lykkes stort set altid for hende.
Hun har en klædehjerne uden lige og kan huske ting, som er sket for hende for flere år siden. Hun har også en vanvittig fantasi, hvor hun finder på lege og senarier, som er meget interessante og nogle gange lidt tossede.
Men noget af det, der imponerer mig mest, er hendes kærlighed og omsorg for hendes nære. Hun er så kærlig overfor hendes lillesøster, og det berører mig dybt - hun vil hende altid det bedste og gør sig stor umage for at gøre det godt for lille Masja. Hun er selvfølgelig også god til at fortælle Rune og jeg, at hun elsker os og holder af os - det er det bedste i verden, når hun siger, at hun elsker os "hundrede millioner, milliarder, halvfjers"

Hun har også et temperament, som hun gerne bruger (mest herhjemme ved mor og far) og hun kan se sur ud, som en meget sur citron. Men hun er heldigvis god til at blive god igen. Hun skal nok sige fra, hvis der er noget, som ikke passer hende.
Hun har sine egne meninger, og hvis hun har fundet ud af, at hun ikke vil have kjole på i dag, ja så får vi hende ikke i kjole.

Åh jeg kunne blive ved med at fortælle, hvor dejlig en Malua vi har, men jeg må hellere stoppe, inden det bliver alt for rosenrødt ;-) I stedet vil jeg vise nogle skønne skønne billeder fra en dejlig dejlig fødselsdagsweekend.

HOOOOOOOLD nu op hvor fik fødselsdagspigen MANGE gaver.
Lidt underdørsspil fra morfar og Lene, som faldt i god jord.
Maluas Paw patrol lagkage.

Stor lykke at kusine Rebekka kunne fejre fødselsdag med hende
Menuen stod på grillmad og risengrød
Malua og hendes dejlige pædagog Anette.
En flot dækkeserviet fra børnehaven, som Malua blev meget lykkelig for
Leg udenfor i det gode vejr

Sæbebobler.....
Til frokost var der pitabrød og pandekager med is
 Malua gjorde bollerne klar til at børnehaven kom
 En MEGA spændt fødselsdagspige

Her kom en spændt grøn gruppe fra børnehaven - det var første gang, at de skulle prøve at være til fødselsdag med børnehaven

Ingen kommentarer:

Send en kommentar