fredag den 20. september 2013

Med mor på arbejde

I dag fredag stod den på international dinner på skolen. Så det betød, at jeg skulle arbejde fra kl 16-20. Da Rune jo er fuldt i gang med husbyggeriet, så måtte Malusen jo med mor på "arbejde". 
International dinner er en aften for alle de internationale elever på vores skole, hvor de kommer med deres familier og medbringer madretter fra deres hjemland. En kulturel og spændende aften! Jeg underviser en af de internationale klasser, stage 7, i tysk - derfor var jeg selvfølge også med. Det er lidt specielt at undervise i engelsk-tysk - altså undervise i tysk udfra et engelsk udgangspunkt, da ikke alle elever snakker dansk - det er udfordrende og interessant. 

Malua hjælp mig og de andre lærere med at dække op og ellers stod aftenen på god mad, hygge og underholdning. Malua styrede rundt i hallen, snakkede med de andre børn og pillede i lidt af hvert, så jeg fik dagens motion på samme tid. 
Så nu er jeg godt træt efter en lang dag, og har smidt mig på sofaen, hvor jeg bliver liggende indtil kl. 22.00, hvor jeg hopper i seng! 






fredag den 13. september 2013

Kusiner

Vi glæder os til i morgen, hvor vi skal fejre kusine Rebekkas 1 års fødselsdag. 
Det er SÅ dejligt med to kusiner, som er jævnaldrende!  De har allerede så meget glæde af hinanden! 

Søndag i zoo


I søndags var Malua og jeg i zoo med Trine og Silas. Rune arbejdede i huset, som han jo gør i tiden, når der er ledige timer. Det var en dejlig søndag, for Malua eeeeelsker dyr! Det er dejligt, at jeg kan se mine veninder samtidigt mens at vores børn hygger sig - så kan man ikke ønske sig mere! 

I dag er det ENDELIG fredag - det hedder det, når man har haft en laaaaang uge! Det er dejligt at glæde sig til weekend, så har ugen været produktiv(tænker jeg)! Weekenden står på husbyggeri, fødselsdag for Rebekka i morgen lørdag og husindretning med, morfar, farmor og farfar søndag. Vi skal nemlig se, om vi kan få sat os fast på en indretning på 1. sal på Mariendalsvej. Hvor mange vinduer skal vi have, hvor stor gang skal der laves, hvor skal toilettet ligge og skal vi have Walk-in-closet i soveværelset?! Der er mange uafklarede spørgsmål, vi skal have svaret på! 
Billeder fra i søndags:
Det er hårdt at være i zoo!!!

lørdag den 7. september 2013

I Ikea

I går var Malusen og jeg på tøsetur i Ikea, for at købe en taburet til hende, så hun bedre kan hjælpe/være med i køkkenet. Vi havde sådan en hyggelig eftermiddag, hvor vi legede i butikken, spiste i cafeteriaet og købte lækre sager til dessert :) 
Og jeg købte KUN den taburet, som vi var taget derud efter, så det var ikke engang en dyr tur!!! 
Så kan hun rigtigt være med :)

fredag den 6. september 2013

Nedbrydning

Rune og vores lille hjælper Oliver er godt i gang i huset på Mariendalsvej, og de er SÅ seje! Hold op hvor de når en masse på ingen tid! De knokler også med sved, blod og.......kage! Kage skal der nemlig til, når Rune tømrer den ;) 
Indtil videre har der stortset kun været positive oplevelser i forbindelse med nedbrydningen af gamle vægge, lofter og gulve, så det er jo dejligt! Væggene ser f.eks. super fine ud, og det betyder, at vores projekt med vandskurede vægge kan lykkedes! 
Her er lidt billeder af det foreløbige resultat!

Det med at være lærer

Pyha hvor arbejder man bare hårdt som lærer de første mange måneder af skoleåret! Der er mange møder, meget forberedelse og mange lektier. 
Det er ikke unormalt, at en arbejdsgiver kan være på de 40-50 timer, når man starter op. Derfor har vi også langt vandrette hele ugen - jeg elsker mit job, men for filan hvor er det også hårdt. Det fylder i hovedet hele tiden, man står tidligt op, går sent i seng og arbejder stort set hele døgnet, både i vågen tilstand, men også i drømmene. 
Det er ekstra udfordrende, efter vi har fået barn, for så er der jo nogle timer om eftermiddagen/ aftenen, hvor man ikke kan/vil arbejde, for vi vil jo også have noget kvalitetstid med Malua. Derfor har jeg siddet de sidste aftenen til kl 23-24 og rettet tyske stile, sådan her:
Nu skal der holdes fri resten af fredagen og hele lørdag, men søndag kalder der skolearbejdet igen, så weekenderne kan virke lidt korte nogle gange. Heldigvis er det ikke hele året, at forberedelsen og møderne er så massive, ellers tror jeg ikke, man ville kunne holde til det i længden.

Når alt travlheden er beskrevet, må jeg også huske at fortælle, at lærerjobbet er FANTASTISK. Jeg elsker at undervise, at give fra mig, men også at få tilbage i stor grad. Det er så livsbekræftende et job og jeg elsker alt det, de mange unge mennesker, jeg er sammen med, giver til mig hver dag. Jeg elsker, når jeg er grunden til,at de lærer noget helt nyt, eller når de har behov for en at snakke med om alt eller intet. Det giver livsglæde, grin og eftertænksomhed. Jeg er altid glad for at møde på mit job, og jeg håber i den grad, at andre har det på samme måde uanset, hvad job man har! 


mandag den 2. september 2013

Hjemme til travlhed

Så er vi hjemme igen og hold op da, hvor er der meget at se til. En weekend med oprydning, tøjvask, forkølelse, 40 års fødselsdag, husovertagelse og masser af forberedelse. 
Ja så trænger man jo næsten til weekend igen, inden ugen overhovedet er gået i gang.
Nu hvor vi har overtaget det nye hus, bliver der til gengæld ikke meget afslapning over weekenderne, for der skal brydes ned, bygges og laves hus i alle weekender og ferier. Men vi glæder os SÅ meget til at komme i gang og se det hele skride frem!

Lige et par billeder fra Berlin: