Det med at være lærer

Pyha hvor arbejder man bare hårdt som lærer de første mange måneder af skoleåret! Der er mange møder, meget forberedelse og mange lektier. 

Det er ikke unormalt, at en arbejdsgiver kan være på de 40-50 timer, når man starter op. Derfor har vi også langt vandrette hele ugen - jeg elsker mit job, men for filan hvor er det også hårdt. Det fylder i hovedet hele tiden, man står tidligt op, går sent i seng og arbejder stort set hele døgnet, både i vågen tilstand, men også i drømmene. 

Det er ekstra udfordrende, efter vi har fået barn, for så er der jo nogle timer om eftermiddagen/ aftenen, hvor man ikke kan/vil arbejde, for vi vil jo også have noget kvalitetstid med Malua. Derfor har jeg siddet de sidste aftenen til kl 23-24 og rettet tyske stile, sådan her:

Nu skal der holdes fri resten af fredagen og hele lørdag, men søndag kalder der skolearbejdet igen, så weekenderne kan virke lidt korte nogle gange. Heldigvis er det ikke hele året, at forberedelsen og møderne er så massive, ellers tror jeg ikke, man ville kunne holde til det i længden.

Når alt travlheden er beskrevet, må jeg også huske at fortælle, at lærerjobbet er FANTASTISK. Jeg elsker at undervise, at give fra mig, men også at få tilbage i stor grad. Det er så livsbekræftende et job og jeg elsker alt det, de mange unge mennesker, jeg er sammen med, giver til mig hver dag. Jeg elsker, når jeg er grunden til,at de lærer noget helt nyt, eller når de har behov for en at snakke med om alt eller intet. Det giver livsglæde, grin og eftertænksomhed. Jeg er altid glad for at møde på mit job, og jeg håber i den grad, at andre har det på samme måde uanset, hvad job man har!