onsdag den 23. maj 2012

Velkommen til verden lille du

D. 15 maj 2012 kl. 15.10 kom vores lille fantastiske datter til verden. Det var uden tvivl kærlighed ved første blik.
Fødslen varede fra start til slut omkring 19 timer og var en HELT fantastisk oplevelse. Det er noget af det vildeste og mest livsbekræftende, jeg har prøvet i mit liv. Det var en vidunderlig og smertefuld proces, som blev gennemlevet, for til sidst at få lov at møde vores lille skønne Malua.

Malua vejede 3300 g. og målte 53 cm, da hun blev født. -Og så var hun bare helt perfekt!

De fire første dage brugte vi på patienthotellet - hvor vi blev sørget SUPER godt for. Udover nogle barselsbesøg, så fordrev vi stortset alt tiden på patienthotellet med at ligge og kigge på vores smukke dejlige datter.

Vi kom hjem fra patienthotellet lørdag til smukt oppyntet hus(vores skønne naboer havde givet den gas)
Det var/er dejligt at være hjemme igen, og vi faldt hurtigt ind i vores nye roller.

Malua er simpelt hen den skønneste og dejligste baby - hun græder aldrig og hun er grundlæggende bare godt tilfreds og nem. Vi er meget tilfredse og STOLTE!!!

Tiden går med flere barselsbesøg, masser af dejlige gåture med barnevognen(jeg skal lige love for, at det er to stolte forældre, når vi kommer rullende med vores prinsesse), sang, leg, hygge og masser af udetid (Malua har jo lige sørget for, at levere et FANTASTISK sommer-barsels-vejr med højt solskin og 25 grader.) VI KLAGER ALTSÅ OVERHOVEDET IKKE!)

Det er en livskraftigt og godt spisende baby, vi har. For i går havde vi besøg af sundhedsplejersken og Malua-pigen havde taget 400 g. på på 3 dage. Så nu kan hun prale af en kampvægt på 3700 g.
-Der er sgu krudt i det modermælk.

Jeg vil senere fortælle om fødslen og om alt det nye der sker, men jeg vil slutte for nu, for jeg har en vidunderlig datter og mand, som venter på, at jeg kommer og hygger med dem :o)

Billeder fra en skøn skøn tid:


Fødsel

Helt nyfødt - oppe på mors bryst

En stolt nybagt far


Vægt
Hjemkomst














Første rulletur i barnevogn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar