tirsdag den 8. maj 2012

Vi venter stadig.....

Først tak for alle de søde smser, emails og tanker, som I alle sender os. De varmer meget - men der er altså stadig ikke sket noget.... Bettefisen hygger sig i den grad i sin mors mave, og det er jo hende, der bestemmer, hvornår hun vil have fødselsdag, så vi andre må bare vente (u)tålmodigt.

Jeg var til sidste jordemoderbesøg i dag 40+5(altså 5 dage over tid) Det var den 3. jordemoder på 3 gange, så hun var ny for mig, men egentlig meget sød!
Hun mærkede på bettepigen og kunne fortælle, at hovedet nu stod helt fast, samt at hun var ved at være en god stor trunte. Hun fylder efterhånden hele maven ud!
Efter en snak, hvor jeg bl.a. fortalte, at jeg ikke havde mærket så meget liv her til morgen, mente hun, at jeg skulle til en ekstra kontrol på sygehuset (taget i betragtning, at jeg også var 5 dage over tid)

Så huhaj det gik. Fik ringet til Rune(lidt tudende) og fortalt, at jeg skulle til hjertelydstjek og evt. skanning på sygehuset. Han kunne heldigvis få fri fra skolen til at tage med, så tudeprinsessen ikke skulle alene afsted. (jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blev så ked af det - måske nok fordi det kom som et chok, og fordi man selvfølgelig var bange for, at der var noget galt.)

Først fik vi kørt en hjertestimmel i 45 min. Alt så fint ud, men da jeg stadig ikke mærkede hende så meget, ville de for en sikkerhedsskyld også lave en gennemskanning.
Det var svært(for os) at se noget/(hende i helhed) på skanningen, da hun nu er så stor, at det kun er muligt at skanne en enkelt kropsdel af gangen. Men heldigvis så alt fint ud her også.
Hendes vægt er lidt over de 3800 g - så hun er ved at være færdigbagt, den lille tyksak. Navlestreng og fostervand var også fint. Det er noget af det, der kan miste funktion, når man går over tid. MEN ALFA OMEGA alt var i den skønneste orden.

De sagde, at hun muligvis var noget mere stille pga. at fødslen nærmer sig, og hun derfor gør sig klar. Så vi skal ikke bekymre os.

Nu er det bare tilbage til at vente...... Hvis ikke jeg føder i denne uge, skal jeg sættes i gang en gang i næste uge. Dét håber jeg dog ikke bliver nødvendigt! Så send gerne vestøv afsted i min retning, så vi kan få gang i den fødsel - jeg er KLAR til kamp!!!

Billeder fra den sidste ventetid.....



Jordbærsmooties og solhyge på terminsdag d. 3 maj -dog uden bettefisen.

Vi hygger med god mad og lækkerier her i den sidste tid

Mums....

40+4. Temmelig stor og fødeklar mave!

Ventetiden bruges også ved at sidde i hyggestolen(rune) eller ligge i sofaen(monica) med en god bog. Kombineret med nogle dejlige gåture. I går var jeg også ude at svømme, men det må vist også være sidste gang, for vil ikke risikere at gå i fødsel midt i svømmebadet.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar