lørdag den 26. maj 2012

Vi nyder det hele

Vi nyder i den grad det hele. Vi nyder vores lille Malua, det skønne vejr, god grillmad og hinanden. Vi når ikke så meget, som vi ellers ville have gjort, men det gør ingenting, for vi har ikke travlt med noget.

Vores lille pige vokser med lynets hast, og nu er hun næsten oppe på 4 kg. Hun er stadig verdens skønneste baby, og selvom der er 27 grader og virkeligt varmt, så tager hun det stille og roligt. Hun græder meget meget sjældent. Hun spiser og sover godt, og hun elsker at lege og "snakke" med sin far og mor.

I går var vi ude på skolen og vise guldklumpen frem. Selvom der var mange mennesker og larm, så tog den bette pige det i stiv arm og sov fra det hele. Hun er sgu sej!
Vi har haft mange skønne barselsbesøg i løbet af ugen, og Malua har fået SÅ mange fine gaver!!! Vi sørger for, at der ikke kommer for mange om dagen, så både Malua og far og mor også kan få ro til hinanden.

I aften kommer farmor og farfar på grillhygge. Alle 3 bedsteforældre er meget engagerede og forelskede i deres barnebarn - det varmer vores hjerter, og vi skal nok ikke være bekymrede for, at de vil hjælpe til, når Malua engang skal passes ude.(men det går der heldigvis lang tid til, at hun skal, for vi kan slet ikke undvære hende)

 Lidt billeder fra ugen

Sover godt trods varmen

Hjælper mor med at skrive blog og kigge på facebook


Tyk mave??? - Malua kan RIGTIGT godt lide mors mælk :o)

Det er hyggeligt at være i bad - også selvom far kommer vand i hovedet af mig

Hygge efter bad
Så ligger hun lige og glæder sig til lidt babs efter en dejligt bad


Vi øver lidt på det der med at bruge sut. Men det er ikke helt lige så sjovt som mors babselutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar