onsdag den 14. maj 2014

2 år!!!!!

Jeg sidder her alene i sofaen og tænker 2 år tilbage.
For præcis 2 år siden begyndte veerne ligeså stille at nive i min krop, 12 timer efter jeg havde fået en igangsætningspille. Jeg kan huske, at jeg tænkte for mig selv, at jeg skulle huske at tage godt med vandfastmascara på, inden vi kørte på sygehuset (det glemmer de nybagte mødre jo så ofte) - JEG BLEV KLOGERE!
For 3 timer senere for 2 år siden, havde jeg allerede vestorm og ve, ve, ve, ve, veeeeer!!!!! Og jeg glemte ALT om mascara, forfængelighed, og ja jeg glemte næsten, at der skulle komme en baby ud af det hele, for jeg var HELT oversvømmet af veer, smerte og muskelkramper.

Det er godt nok et døgn, jeg sent vil glemme. Den bedste, vildeste og mest vidunderlige dag blev det i den grad!

Nu sidder jeg her - Malua og Rune gik begge kolde kl. 8.45. oppe i dobbeltsengen, så jeg har lavet bolledej, pustet balloner op, klistret flag op over det hele og pakket alle gaverne ind. Der er gjort klar til en hyggelig dag for den lille solstråle!

Jeg ønsker så inderligt, at den lille vidunderlige tøs, som i den grad har ændret vores liv gennem de sidste to år, får en helt igennem dejlig dag i morgen. Hun har i hvert fald glædet sig længe!
Hun er bare det bedste!
Hun giver os spontanitet og rytmer, grin, bekymringer, tidligere morgener og lykkeglæde helt ned i maven.

På en måde er hun pludselig blevet SÅ stor og kan så meget selv - stortset blefri, snakker, klare sig på egen hånd i mange situationer og har sin HELT egen vilje, og på en anden måde er hun stadig min lille baby, som godt vil løftes, putte ved mor og far og som gerne kysser og krammer mor og far MANGE gange i løbet af dagen.
Vi vil nyde den store dag, dagen i morgen. Far, mor og Malua.

Så lille og bitte var hun for bare 2 år siden.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar