fredag den 2. september 2016

Masja 6 måneder

Hip hip hurra - vores lille basse fylder 1/2 år i dag. Wauw hvor er det stort og vildt OG skønt! 
Hun vejer knap 10 kilo og er 72 cm.
Hun smiler, griner, leger, spiser og udvikler sig i bedste stil og er så utrolig dejlig! 

Hun rokker derudaf på alle 4, så tænker ikke, at det varer længe, inden hun kravler. 

Hun er næsten lige startet på rigtig mad, og det er hun bare mega sej til og sikke hun nyder at få lov at smage, gnaske og sutte på alt det forskellige mad, som hun får serveret. 

Hun får stadig hovedsageligt mors mælk, og masser af amninger om natten, men vi trapper ligeså stille og langsomt ned. Brystet er stadig det bedste sted i verden for mini banditten.....med mindre storesøster eller en anden spændende person lige laver noget i nærheden, som man skal følge med i... Pyt med at mor så sidder med et sprøjtende bryst til fri skue - man skal jo følge med i det hele 🙈🙈🙈





Er hun ikke dejlig? 
Vi er i hvert fald ret meget fan af hende herhjemme. 

Massie, mini, basse, tyksak, masja-mus, banditten - ja kært barn har mange navne :-) 

Det er SÅ livsbekræftende at se Malua og Masjas søskendeforhold - se hvordan de elsker hinanden SÅ højt og hvordan, de kan få hinanden til at grine og have det sjovt sammen! Det er guld værd med sådan en søster! Jeg er spændt på, om de bliver ved med at enes så godt eller om der kommer lidt uoverensstemmelser i takt med Masja bliver ældre?! Mon ikke?

Kære Masja.
Tak fordi du valgte os og vores familie. Tak for dine dejlige smil og dejlige tilgang til livet. Vi glæder os til at følge dig gennem hele livet. Du er vores lille uvurderlige guldklump ❤️



Ingen kommentarer:

Send en kommentar