Det er mærkeligt at tænke på, at Rune og jeg skal være forældre om kun 12 uger. Tænk engang at man sådan formerer sig - går fra to til tre. Det er altså en mærkeligt og lidt filosofisk tanke. Rune og jeg kan snakke længe om dét, at vi har skabt et lille nyt mennesker, at det vokser gror og trives i min mave og at kroppen/babyen klarer alt helt selv (jeg behøver ikke engang at anstrenge mig for at det lykkes)
Det er jo et sandt mirakel, når man tænker på det - og det bringer Rune og jeg endnu tættere på hinanden, at vi har været sammen om at skabe dette mirakel.
Lige nu glæder mig jeg til at se, hvad det er for en lille en, der gemmer sig derinde i den efterhånden tykke mave. Hvem ligner hun, hvordan er hun, hvilken personlighed har hun??? Forhåbentlig bliver vi meget klogere på dette om 12 uger.
Vores lille pige til 18 ugers scanning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar