lørdag den 11. februar 2012

Skønne weekend

Weekend weekend weekend - det er skønt at få weekend efter en hård uge på arbejde med lange dage. Jeg kan godt mærke, at maven nu begynder at tynge og jeg får rigtigt ondt i fødderne efter en lang dag på arbejde. Når jeg først er hjemme og støvlerne af fødderne, gør de små fusser SÅ ondt - og så er det godt med en sofa, fødderne op og en mand, der virkelig forstår at forkæle mig :o)

Bettefisen er rigtigt begyndt at sparke nu - det er utroligt som den kan. Det kan nogle gange være svært at koncentrere sig om andet, når den for alvor laver gymnastik i maven. -Jeg er sikker på, at hun har sin fars solide lårbasser, sådan som hun kan sparke :o) Jeg ELSKER, når Rune lægger sin hånd på min mave og også får lov at mærke med! Det er så rart at dele oplevelserne sammen, og at han også får lov at være en del af det. Og det smelter mit hjerte, når jeg ser Runes stolte blik, når han mærker bettefisen sparke.

Jeg skal til 29 ugers besøg hos min jordemoder på tirsdag. Det glæder jeg mig til. Så kan hun fortælle, om det er en stor eller lille baby, hvordan den ligger i maven og osv. -Jeg elsker også at få lov at høre hendes hjertelyd, det er noget af det mest livsbekræftende i verden. Jeg bliver så stolt og rørt hver eneste gang!
1. gang vi var til jordemoder var jeg godt syg(snottet og med hoste), så jeg fik ikke helt fat i hendes navn. Nu har jeg været der nogle gang, og jeg aner stadig ikke, hvad hun hedder. -Og det virkelig ligesom lidt plat at spørge hende efter en del besøg: "hvad er det nu du hedder". Mon jeg kan lokke det ud af receptionisterne?! -De er da i hvert fald nok mindre pinlige at spørge.

Åh ja og så er værelserne ovenpå ved at være færdige. Vi er meget tilfredse med resultatet! Pt bliver det børneværelse i den ene værelse og hobbyrum i det andet. Hobbyrummet skal både være neglebiks, musikrum, syrum og gæsteværelse, så man kan vist kalde det et multirum.
Rune har(som sædvanligt) gjort et kæmpe stykke arbejde! Han kan godt nok arbejde som ingen anden, jeg kender! Jeg er så stolt af ham og over hvor flot et hus, han har bygget os. Jeg står så til gengæld for indretningen og alle babytingene.(ih hvor er jeg heldig) I love it!

I dag er Rune i kælderen og rydde op, og jeg tager lige en slapper på sofaen efter 3 timers negle. I aften står den på hygge med god mad og en god film på sofaen. -For et år siden, havde vi nok været i byen og give den gas. Livet kan hurtigt forandre sig, men jeg savner det ikke et sekund! Og når mine/vores venner på facebook tagger sig selv diverse steder i byen kl. lort om natten, tænker jeg blot: "Godt det ikke er mig" og "Godt man ikke skal døje med de tømmermænd". -Jeg tager det ikke som om, at jeg er blevet gammel og kedelig, men som at vi nu er et nyt og spændende sted i livet, hvor det er andre fantastiske ting, som fylder og giver glæde i vores liv. OG det er jo ikke, fordi vi er færdige med at feste, det kommer nok bare til at fylde mindre i vores liv den næste tid.
God weekend til jer derude - om den enten står på fest og farver eller hygge og afslapning.

Lige et par billeder af de nye overetage:
Der mangler stadig lige lidt indretning i begge værelser og især lidt mere lyserødt i babyværelset:o)















2 kommentarer:

  1. Sikke en fin blog! Jeg er jo helt vild med den slags :-) Hvor er det bare hyggeligt at følge med i jeres og snart den lille babys liv.

    God weekend og knus herfra.

    SvarSlet
  2. Tak søde. Ja jeg er også blevet helt tosset med det bloggeri. -Og sikke moderne man kan føle sig, når man sådan er med på blog-bølgen.
    Også god weekend til jer:o)
    Kram

    SvarSlet