mandag den 18. juni 2012

Hvor bliver sommeren af?

Ja vi "nyder sommeren" herhjemme. Eller det ville vi i hvert fald gøre, hvis der var noget mere sommervejr. Jeg nyder at gå lange ture med barnevognen, men det ville godt nok være rart med noget mere solskin og sommervejr.

I dag var Malua og jeg inde i byen og shoppe lidt. Det er godt med en tøsetur - det bliver ikke sidste gang! Dog er det heldigt, at Friis centeret har et pusle/ammerum - det var tiltrængt, da bettepigen pludselig fandt ud af, at hun ville have mad NU!

Jeg lærer mange ting i min barsel omkring babyer! Jeg har bl.a. fundet ud af, at der er sovemedicin i modermælk, barnevogne og i dag fandt jeg ud af, at regnvejr også har samme virkning. Hun tog lige en lur i barnevognen på 4 timer. Hold da op - gid hun kunne det om natten :o)
Om natten ammer jeg virkelig mange gange i tiden, meeeen det er jo hyggeligt nok, når verdens dejligste lille prinsesse ligger og kigger på mig med verdens smukkeste øjne, sødeste runde kinder og mest bedårende smil. Hun smelter mit hjerte hver eneste dag og nat.

Malua er blevet meget mere opmærksom nu. Hun lytter og ser mere nøje på os og facineres af mange flere ting omkring hende. Hun er også begyndt at række lidt ud efter tingene - dog stadig helt uden koordination og ikke altid med succes. Hun griber også ofte fat i mit hår og halskæde nu. Hun er bare dejlig!
Jeg fik i dag sendt invitationer ud til hendes barnedåb, som finder sted d. 12 august. Det bliver kun for de aller nærmeste - den nære familie og fadderne. Hun skal døbes i Vejgård kirke og bagefter står den på afslappet hygge på Fjordvej 17(forhåbentligt med godt vejr, så vi kan være i haven)

Gåtur og is i vestbyen i lørdags. Liiige indtil det stod ned i stænger.

De har MEGET gode is i pandekagehuset. Rune fik en med 4 kugler, softice og guf - velbekom :o)

Lørdag fik jeg overtalt Rune til at tage nogle billeder af mig og Malua. Jeg synes selv, de blev ret gode:o) Her er et lille udpluk.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar