søndag den 9. december 2012

Sneet inde

Det har været en total indsneet-søndags-hygge-dag i dag. Vi har alle tre rigtigt dovnet og hygget, for der har været snestorm hele dagen og ikke vejr til at gå ud. Vi startede dagen med at sove til kl. 9.15, puha det var længe siden sidst - normalt vågner Malua mellem kl 6.45 og 7.15, men i dag fik jeg hende "overtalt"(læs: givet hende masser af bryst) til at putte lidt længere :) Det var SÅ hyggeligt.
I eftermiddags tog vi os så en fælles morfar oppe i sengen, da det ikke var vejr til at sove i barnevogn - ihhh hvor har det været råhyggeri. Ellers har vi bare leget, sunget, grinet og hygget heeeele dagen.

Fredag lavede jeg en RIGTIGT bommert! Malua og jeg var på vej i svømmehal, for at mødes med min kusine og hendes lille Kirsa. Og MEGA uheldigt kommer jeg til at låse mine nøgler, telefon OG Malua inde i bilen. Det var umuligt at komme ind til hende - jeg prøvede at ringe til Falck fra en nabos telefon(som var helt umulige at snakke med og virkelig ubehøvlede), jeg prøvede at smadre en af bagruderne med en lægtehammer og bryde ruden ind foran med et fladt brækjern( begge uden held)! Heldigvis var nogle af vores naboer hjemme, den ene lånte jeg telefon af og den anden kørte hurtigt ud på min skolen til Rune og hentede hans nøgle, så vi kunne komme ind til lille stakkels Malua. Efter LANGE 35 min, kunne jeg endelig få min lille pige i armene. Det var en FRYGTELIG ubehagelig oplevelse! Malua begyndte at græde efter en 10 min., og det hjalp ikke, at desperate mor hamrede en hammer med alle kræfter ind i ruden flere gange. Puha jeg græd vist lige så meget som hende. Heldigvis var alt godt, da jeg endelig fik hende op til mig igen, men at se hende sidde derinde alene og græde :( - ja jeg græder bare ved at tænke tilbage på det! Puha en omgang - og Malua, hvis du nogensinde læser dette: så UNDSKYLD, og jeg skal nok bage en kage til dig :)

Fredag aften var jeg til julefrokost med min mødregruppe, det var SUPER hyggeligt. Og jeg var noget imponeret over, at vi snakke så lidt om børn, som vi gjorde. Vi hyggede, sludrede og havde det SÅ fornøjeligt. Det er virkelig en guld-mødregruppe, jeg har! Og jeg håber i den grad, at vi får en masse med hinanden at gøre, når vores barsler er forbi og hverdagen starter igen!







Masser af sjov og leg i sneen :)







Malua elsker at spise selv, og hun får også lov til det. Det grisser meget, men det er lige meget, for det er hyggeligt og lærerigt.



Vi hygger!


 Søndags-dovneri i snevejr:)
 Prøver lige fars sko :)
Mere madsjov :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar