lørdag den 15. december 2012

Malua 7 måneder

Så blev vores "lille" pige 7 måneder - jeg vil ikke skrive IGEN, at tiden går for stærkt, for det er jo en kun dejligt!
Der er virkelig sket meget, siden hun blev 6 måneder! Motorisk er hun blevet så stærk og dygtig! Hun står selv og leger i sit legekøkken i lang tid, hun ruller og maser sig frem alle vegne(i går rullede hun ud af sengen, da moren var uopmærksom et kort øjeblik, ups)og i går var hun næsten ved selv at rejse sig op i sit badekar. Hun er blevet et lille selvstændig pige, som ved hvad hun vil, men tolererer det meste. Hun er god til at lege selv, selvom det sjældent sker, og så er hun glad dagen lang(stort set alle dage)
Hun sover ikke så godt endnu - efter en enkelt god nat, har vi nu haft 4 dårlige nætter, hvor der er blevet ammet meget, og hun er vågnet TIDLIGT!!! Det tager vi med, for sådan er det at have børn.
Hun vejer lidt over 10 kilo og måler cirka 75 cm.
Det går stille og roligt fremad med skemaden, men overgangen har ikke været helt nem for hende, så appetitten har svinget en del.
I aften skal Malua passes af morfar, for Rune og jeg skal på date :) Det glæder vi os til! Vi skal ikke fejre noget specielt, men her d 10 december var det 7 år siden, vi var på første date, så det kan vi da godt skåle på - 7 år, det er da for vildt!!!! Og hvor har jeg da bare valgt HELT rigtigt!


Lidt billeder af Malua, skal I ikke snydes for :)











Ingen kommentarer:

Send en kommentar