torsdag den 28. marts 2013

Sejltur og stadig syg

Ih øv altså hvor er det træls og synd for lille Malua, som stadig ikke er helt på toppen! Feberen gik tirsdag over i snot og hoste, hvilket gav en endnu mere pylret pige, som også helt mistede appetitten og havde svært ved at sove om natten.
Selvom den lille pige ikke var helt på toppen, tog vi alligvel på vores længeventede minicruise til Oslo med farfar og farmor i går onsdag. Og det gik heldigvis godt til trods for en noget snottet og lidt pjevset pige. Men hvis bare der var lidt god underholdning, kunne vi godt holde hende nogenlunde glad.
Nu ser det heldigvis ud, som om helbreddet er ved at bedre igen, jubiiiii :)
Nu hvor påskeugen har stået i sygdommes tegn er dagene bare fløjet afsted, og jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er på tirsdag, at jeg starter på arbejde igen og min barsel er slut!?!? Men ih hvor jeg glæder mig og trænger til det! Selvom det nok skal blive hårdt! Det ser dog ud til, at jeg skal starte med at demonstrere og ikke får lov at undervise pga. Lærerkonflikten, som er ved at koge helt over :( Øv hvor er det irriterende, og hvor ville jeg gerne bare have lov at passe mit arbejde og mine elever!
Jeg ser tilbage på et fantastisk år med så mange fantastiske oplevelser med MIN datter - jeg kan stadig ikke vænne mig til at sige det. Tænk at jeg nu er mor og tænk, at jeg nu er så heldig, at jeg skal være sammen med hende hver eneste dag de næste mange år! Ih hvor er jeg dog heldig!!!


Lidt billeder fra vores minicruise :)

































Ingen kommentarer:

Send en kommentar