torsdag den 12. marts 2015

Børnehavestart

Vores "lille" pige er ved at blive stor, og nu er hun blevet så stort, at hun skal starte i børnehave pr. 1/8 2015. Egentlig skulle hun egentlig have været startet 1/5, men pga. fuldt hus i alle børnehaver i Vejgård, så har vi valgt, at hun først starter 1/8, så hun ikke skal have nogen børnehaveskift. Det har været aftalt længe, og hendes dagplejemor har meget gerne ville have hende et par ekstra måneder, så det er så fint.
-Men så er der jo det meget indviklede system ved kommunen med ventelister osv., og det er en jungle at finde ud af!!!!
Allerede for et år siden var jeg rundt og besøge børnehaver her i Vejgård for at finde den helt rigtige til hende, og jeg fandt også nogen gode bud(specielt et), og skyndte mig dengang hjem og skrev hende op til 3 børnehaver.

Om det har været mine opkald, emails eller bare held, ved jeg ikke, men i dag har jeg fået besked om, at vi er så heldige, at Malua har fået plads pr. 1/8 i vores nr. 1 ønskede børnehave. Jeg er SÅ glad, lettet og begejstret! Jubiiiiii....
Det er en lille børnehave med kun 2 stuer og max. 38 børn, og den er virkelig attraktiv, så jeg føler mig SÅ heldig, at vi har fået en plads til Malua lige der. Hun skal starte sammen med 9 andre nye børn til august, og jeg er sikker på, at det bliver den bedst mulige børnehavestart for hende. Rolige omgivelser, "få" mennesker at forholde sig til og trygge rammer. Det er selvfølgelig ikke skønne Corna og kun 3 andre børn, som hun har i dagplejen, men det er jo også nu, at hun skal tage et skidt ud i en større og vildere verden og hverdag -sådan er livet.
Før i dag havde jeg frygtet denne nye start en smule, men efter nyheden i dag glæder jeg mig helt til at skulle følge hende derop, smøre hendes madpakker og høre, hvordan hun har haft det, efter en dag i børnehaven.

Min store pige, hvor bliver tiden dog af????


Malua med dagplejemor og co.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar