søndag den 15. marts 2015

Dutter i næsen, gækkebreve og tøsehygge

Efter en dejlig nat blev jeg ringet op af morfar KL 8.30, Malua havde fået en gummidut proppet op i næsen, og de kunne ikke få den ud... Så turen gik mod vagtlægen. Malua var lidt betuttet, da hun så mor - det gjorde ondt i næsen, og hun var ikke helt tosset ved tanken om, at skulle til lægen. 
Efter 10 minutters ventetid gik vi på toilettet og efter et par pust gennem detene næsebor, kom det lille fremmedlegme ud, til stort glæde for mor, morfar og ikke mindst lille Malua. 
Dét var vist en lærestreg, der gør, at der ikke bliver proppet flere ting i næsen...
Ha ha...
Ellers har søndagen stået på pigehygge med gækkebreve, udendørsleg og pandekager til aftensmad. Det blev vi enige om var en god ide, når nu vi var alene hjemme, altså at spise pandekager.

Stormen Egon ødelagde jo vores sikkerhedsnet på trampolinen og dertil tilhørende metalstolper, så Malua og jeg gik i gang med at skifte det ud. Men som det næsten altid går, når jeg går alene i gang med "gør det selv projekter", så var der noget, som jeg ikke kunne klare selv, og så måtte jeg stoppe halvvejs og lade det ligge til Rune... Typisk! Godt jeg har en handyman! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar