D. 1/3 2016
Mandag er jeg til jordemoder, jeg er 40+3 - hun har på forhånd lovet mig en hindeløsning, hvis jeg er moden til det.
Jeg vil VIRKELIG gerne snart føde, for Rune skal jo lave dramashow fra næste uge af, og det har vi ligesom planlagt/valgt, at han skal deltage i. Og lidt barsel sammen inden kunne nu være meget skønt!
Jordemoderen mærker på mig og jeg er liiiige akkurat 1 cm åben til, at hun kan give mig en hindeløsning. Det gør ondt, men jeg bider det i mig og tænker positivt, at nu er det da et skub i den rigtige retning. Min livmoderhals er 3 cm, så den er slet ikke væk endnu.
Efter jordemoder er jeg lidt øm og træt (ja okay som højgravid er man ALTID træt)
Det murrer lidt i maven og jeg har plukkeveer, men det har jeg sådan set også haft dagene op til.
Jeg går i seng uden tegn på fødsel, og tænker, at jeg hellere må få en god nats søvn. I hvert fald så god, som det er muligt, når man er højgravid og skal tisse 6 gange, inden man falder i søvn og kun kan ligge i to stillinger, højre side eller venstre side.
D. 2/3 2016. 40+4
Jeg mærker i løbet af natten godt, at det niver lidt i maven og kl. 5.00 begynder jeg at tage tid på veerne. De er korte, og de bider slet ikke,som rigtige veer gør.
Jeg snakker med Rune kl. 6.30, og vi bliver enige om, at han skal tage på arbejde, men have telefonen tæt på sig.
Veerne fortsætter hele morgenen og formiddagen. Men der er 5-8 minutter i mellem, og de er kun 30-45 sek. Jeg formår endda at gå i den lokale Spar-købmand og købe et rundstykke og en kage - jeg bliver godt nok nødt til at stoppe op undervejs og arbejde med veerne, mens de står på. MEN kage skulle der til. (Det bliver så også mit eneste mad i et døgn)
Jeg ringer til fødegangen engang over middag og fortæller om mine veer, som jeg jo godt ved skal bide en del mere. De mener alligevel, at det måske er en meget god ide at bliver tjekket i løbet af eftermiddagen, da jeg jo er 2. gangs.
Da Rune kommer hjem fra arbejde kl. 14.30 tager vi ind på fødegangen og bliver tjekket. Jeg er stadig kun 1 cm åben, men livmoderhalsen er nu kun 1,5 cm. Der sker da lidt.
Vi tager hurtigt hjem igen og er hjemme ved en 15.30 tiden, NU sker der noget. Veerne begynder at tage til i styrke og varighed, jeg må ligge og bide i vores puder, når veerne kommer. Rune har hentet Malua fra børnehave, og hun nusser mig blidt på kinden, når det gør ondt.
Vi vurderer, at jeg har bedst af ro, så Rune og Malua går over til vores naboer og hygger, mens mor "hygger" alene hjemme i sofaen med veer. Jeg tackler bedst veerne alene - ingen skal røre eller snakke til mig, når de kommer.
Jeg får midt i alle disse veer og en god omgang diarre - kroppens måde at tømme ud og gøre klar til fødslen. Dét er dog ikke det fedeste at skulle løbe på toilettet flere gange, mens jeg har harske veer, som på nuværende tidspunkt VIRKELIG bider.
Jeg vil gerne være hjemme, indtil Malua er blevet puttet af Rune hos vores søde naboer, som hun har fået lov at overnatte hos( til stor begejstring for den kommende storesøster)
Men kl. 19.00 siger jeg til Rune, som jævnligt kommer og tjekker hvordan det går hos mig, at "jeg kan ikke mere - jeg skal ind på sygehuset og have strøm" (smertelindring, som jeg fik sidste gang og som virkede rigtigt godt)
Veer gør virkelig ondt nu, og de er tæt på et minut og med kun 2-3 minutter i mellem. Aaaaaaaaav!!!
Undervejs hele dagen har jeg skrevet med min højgravide veninde Maria, som har kommenteret og heppet på mig, dét kan jeg ikke mere nu. Jeg kan kun koncentrere mig om at være til og tackle veerne, når de kommer.
Vi kører afsted mod sygehus Nord og fødegangen. Rune kører - jeg dikterer. STOPPPP, VEEEEEEEEE! KØR! NEEEEEEEEJ IKKE KØR OP PÅ FORTORVET, INGEN BUMT, NÅR JEG HAR VEEEEEE. Det føltes som en lang tur med veerne undervejs. Stakkels Rune, det er ikke nemt at være chauffør for en fødende kvinde!
Kl.19.30 ankommer vi.
Da vi kommer ind på fødegangen, går mit vand. Sjov fornemmelse, da det sidste gang blev taget af jordemoderen.
Jeg havde sagt til Rune, inden vi kørte hjemme fra, at NU skal der GODT NOK være sket noget med de kraftige veer ellers kan jeg slet ikke overskue det.
Mit faste jordemoder, som også lavede hindeløsning på mig, har vagt og kommer og undersøger mig. 2 cm og ingen livmoderhals. Jeg føler mig lidt snydt. 2. gangsfødende og masser af kraftige veer og så KUN 2 cm!!! Argh!
Men jeg får mit strøm, og det hjælper godt! Min jordemoder siger, at hun undersøger mig igen kl. 21.30
Efter undersøgelsen og vandafgang bliver veerne heftige, lange og smertefulde. Jeg kan næsten ikke rumme det.
Kl. 20.45 kan jeg næsten ikke mere, jeg beder om at blive undersøgt igen. 3-4 cm.(hun siger nok 3-4, selvom det kun er 3 for at opmundre mig, tænker jeg)
Jeg føler, det går for langsomt og for ondt. 1 cm i timen - det kan vare læææænge endnu.
Jeg beder derfor om en epidural, da veerne næsten er uudholdelige. Kl. 21.05 ENDELIG kommer epiduralmanden - han ligger epiduralen og jeg når lige at have den på i 1-2 veer, da jeg mærker et pres.
Jordemoderen undersøger mig og på én ve er jeg åbnet mig til 9 cm!!!!! What?! Dette forstå jeg stadig ikke. Hvordan kan det pludselig gå SÅ stærkt?! Epiduralen bliver hurtigt slukket igen - 5 minutter var åbenbart nok.
Mine presseveer er stærke og gode - jeg kan ikke lade være med at presse. Jeg ligger på siden og Rune holder mit ene bed og presser mit hoved nedaf. Der skal ikke mange veer til, så er hovedet ude og i næste ve kommer kroppen - hun er født kl 21.41. ( Jeg ELSKER presse-fasen - det er SÅ vildt, hvad kroppen kan og det er så fedt aktivt at kunne arbejde for sagen)
Et stk. perfekt pige er født. 3300 g. og 50 cm.
Hun kommer med det samme op på mit bryst at ligge, hvor hun kigger og spiser med det samme.
Hun får 10 på apgar-skalaen.
Rune og jeg kan, selvom det er 2. gang, slet ikke forstå, at vores lille datter, som vi har lavet, ligger lige der på mit bryst og er så fin, og hun har jo lige været inde i maven. Dét er et mirakel!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar