mandag den 20. august 2012

Livet er fantastisk

"Livet er fantastisk" er en sætning Rune og jeg har sagt rigtig rigtig mange gange den sidste tid. Vi nyder i den grad hinanden, Malua, det gode vejr og menneskerne omkring os, og vi føler os som jordens heldigste mennesker. Vi har så meget, at være taknemmelig over i vores liv, og vi husker hinanden på det hver dag! For hvis der er noget, jeg har lært i mit liv, så er det, at sætte pris på det man har, for man ved aldrig, hvor længe man har det. Jeg vågner hver dag op og tænker, at jeg har alt, hvad jeg kunne ønske mig og lidt til... Og når man har det, så skal man huske at værdsætte det - og det gør jeg, så godt jeg kan.

Der har været sådan en skøn sommerstemning, nu hvor vejret har vist sig fra sin aller bedste side af.
Weekenden stod på grillhygge både fredag og søndag med vores skønne skønne naboer. Vi elsker, at tilbringe tid med de to dejlige mennesker fra nr. 15, og der er altid smil på læben og sjove bemærkninger, når vi er sammen. Vi er gode til at lave lækker mad sammen og til at grille. Der er også dejlig plads og rummelig til Malua, så det er skønt - og der er ikke langt hjem, når vi skilles:o)

Søndag var jeg på endnu en spinningtime - Ih det var skønt! Det er dejligt, at få sved på panden igen og give den gas fysisk. Det er ikke dejligt at være væk fra Malua, men det er dejligt at vide, at hun bliver passet godt herhjemme, og at jeg ikke er heeeelt uundværlig.

I dag(mandag) har jeg været på barnevognsdate i Nibe med Ea, Annitta, Oliver og Kaia. Det var super hyggeligt og dejligt at sludre baby/mødresnak samt nyde vores barsel i det gode vejr. Vi gik en dejlig tur i Nibe og fik den lækreste frokost på torvecafeen. Sikken en skøn dag!

I morgen står den igen på babysvømning og VI GLÆDER OS HELT VILDT - vandhunden og jeg! :o)

Far/datter



Det tv er ret så spændende!!!

Udsigt til sved på panden:o)

Pyha så rød er man i hovedet 30 min EFTER en spinningtime

Søndag eftermiddag var M&Ms ude på Aabs baner, hvor vi heppede på far, som spillede amerikansk fodboldkamp

"Kom så far -giv dem tæsk"

Det blev også til en bette putter til kampen

Babyhygge i Nibe med Ea og Annitta + babyer

Malua udforsker hænderne

Det er vist på tide at komme i seng, når man falder i søvn på legetæppet midt i legen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar