torsdag den 27. september 2012

Efterår, hoste og masser af hygge

Ja så er efteråret for alvor kommet til Danmark. Der er koldt, gråt, blæsende og regnfuldt. Hvorfor er det liiiige, vi ikke bare blev i de 30 grader i Tyrkiet????
Nu skal bettefis rigtig pakkes ind, når vi skal ud og gå eller hun skal sove i kareten.
Jeg fatter ikke, at det snart er oktober - hvor bliver tiden dog af (ja jeg ved godt det er en kliche at sige) men jeg kan virkelig ikke forstå, at sommeren er gået SÅ stærkt, og at der er jul om under 3 måneder!
Ugen er gået med at få vasket en masse ferietøj, babysvømning, 2 x mødregruppe, træning og masser af leg og hygge med Malua og Rune. Malua var blevet lidt forkølet, inden vi tog til Tyrkiet, og nu har det desværre sat sig lidt på halsen - så den lille mus hoster og hakker. Det er SÅ synd for hende - jeg ville ønske, at jeg kunne overtage det i stedet for hende! Men ja, sådan er det jo desværre, og det bliver nok ikke sidste gang, at hun bliver syg. Heldigvis klager hun ikke spor, hun sover udemærket og er i vældigt humør, så vi kan ikke rigtigt tillade os at brokke os som forældre.....men det gør ondt i mit moderhjerte, når min lille mus hoster løs.
I morgen står den på besøg i Århus - det glæder vi os vældigt til, for vi skal se lille kusine Rebekka, som nu er to uger gammel.


Godt pakket ind og klar til gåtur - noget af en kontrast til sidste uges feriebilleder
Vi fik i dag besøg af de skønne mødre og deres drenge fra mødregruppe - og den stod bl.a. på hjemmebagte cupcakes -som i øvrigt smagte af en mere.....og en mere.....
Selvom Malua stadig kun får mors mælk, så er hun begyndt at få lidt smagsprøver. Hun er så interesseret og tændt på alt slags mad, så hun får lige lov at smage lidt forskelligt mad. ALT ryger ind med fryd og begejstring. Selvom hun godt må få andet slags mad nu, så vil jeg gerne fuld amme hende nogle uger endnu - de siges jo, at der er så godt og sund:o) Og derudover er babserne stadig et STORT hit herhjemme!
M&Ms

Ingen kommentarer:

Send en kommentar