tirsdag den 2. oktober 2012

Sommerhus, smagsprøver og en operation

Ja, weekenden endte spontant med at stå på en sommerhustur i Juelsminde i Runes forældres sommerhus sammen med alle 3 bedsteforældre. Det var super hyggeligt, og vi nød weekenden med masser af gåture, snak, leg og hygge.
Søndag var vi også forbi Århus for at hilse på lille kusine Rebekka, som nu er lidt over 14 dage gammel. Det var så dejligt at se hende igen og følge hendes udvikling - det sker jo så meget på så kort tid her i starten.

Som jeg skriver i overskriften så står den på smagsprøver herhjemme. Malua får stadig kun mors mælk, men hun er meget fascineret og interesseret i "vores" mad, så hun får lidt smagsprøver her og der. Det er 1-2 tsk. fulde det max bliver til af mos, frugt osv. Og den lille madglade pige sluger alt, vi giver hende. Hun ELSKER mad - om det er mors mælk, grønsager, mos eller frugt, så er det et hit. Hun kan endda selv tage skeen og føre den ind i munden, hvis der er mad på :o) Hun er og bliver madglad! Jeg har dog planer om, at amme hende fuldt ud en måned endnu, da hun har godt af modermælken og er rigelig stor til at undvære fast føde noget tid endnu.

I morgen skal Rune opereres i sine øjne, så han aldrig mere skal bruge briller eller kontaktlinser. Det er noget spændende! Det foregår i Kolding, så Malua og jeg skal ikke med, men må vente herhjemme på sidelinjen. Jeg ville helst have været med til at holde hans hånd(selvom han sikkert helst ville være fri:o), men vi får i stedet tiden til at gå herhjemme med at skulle legestue/salmesang i Marcus Kirken med sølystgruppen. Jeg håber, det hele går fint, og at han bliver meget tilfreds med resultatet.

Gåtur i Juelsminde

Morfar fodre fugle

En gåtursbandit


Det er godt, der er to stærke mænd til at køre bettefis omvendt, når solen skinner i øjnene:o)

Farmor får også lov at køre kareten

Der er her skeen skal ind:o)

Det er sjovt med en køretur i gåvognen
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar