fredag den 14. august 2015

1 skoleuge

Så kom vi i mål med 1. skoleuge. Den har været lang og hård. Og jeg er gået meget tidligt i seng de sidste dage! 
Tilgengæld har jeg tidlig weekend i dag, men Rune har lang dag. Så jeg vil prøve at finde lidt hjemligt overskud frem igen, det er tiltrængt! 
Malua har også haft en lang uge i børnehave og er blevet passet nogle dage af morfar pga skolemøder, og det er faktisk gået rigtigt godt. Hun har fået masser af ros og har været rigtig god til at gå i børnehave. 
MEN hun ikke synes, at det har været sjovt at blive afleveret, hun har grædt og været ulykkelig. Rune har taget tjansen med at aflevere hele ugen, da han møder lidt senere end mig, og det har været hårdt at gå fra et grædende og ulykkeligt barn hver morgen. 
Han har også grædt lidt indeni - til gengæld har vi hver dag hentet en glad glad pige deroppe, som hver dag har haft en dejlig dag. 
Men hun kan altså ikke lide at blive afleveret deroppe. Vi har prøvet at snakke en del med hende om det, men vi kan ikke rigtigt finde en løsning på det. Hun siger, at hun savner sin mor og far, når vi går fra hende. 
Så vi håber, at det er noget, der fortager sig med tiden. Lille mus.
Man vil hende jo kun det bedst, og selvom vi ved, at hun kun er ked af det i få minutter, så gør det SÅ ondt i hjertet! 

Jeg kan stadig ikke forstå, at vi har sådan en stor børnehavepige nu! 

En af de meget få familiebilleder, som det blev til her i sommer. Det blev taget i zoo i søndags, hvor vi rigtigt nød sommerens sidste feriedag med dyr, leg og show.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar