Efter næsten 3 måneder graviditet, kvalme, hormoner, hemmeligheder og babylykke er det skønt at være nået dertil, hvor man kan fortælle folk omkring os, at vi venter os!
Det er i den grad noget helt specielt at se sit kommende barn for første gang ligge der og se helt virkelig ud.
Jeg har været ret nervøs denne gang, nok mest fordi vi desværre oplevede at blive gravide i februar, for derefter at miste i april i 7. uge.
En sørgelig oplevelse, som jo slet ikke er unormal, men som sætter sine spor i lidt tid efterfølgende.
Jeg føler mig meget heldig over, at vi nærmest blev gravide lige med det samme igen, og heldigvis havde jeg så meget skide irriterende og belastende kvalme, som samtidig var ganske beroligende og betryggende. -for gravide med kvalme har meget gravid-hormon i kroppen og mindre risiko for at abortere, så midt i alt elendigheden, følte jeg mig lidt tryggere ved det hele.
Og Heldigvis har vi nu verdens fineste lille 6,3 cm baby i maven, som så helt perfekt ud og som fik så fine lave risikotal.
Nu skal den bare vokse sig stor og komme ud til os, så vi kan kysse, kramme og elske den.
Den kommende storesøster glæder sig ubeskriveligt meget og nusser, kysser og aer maven hver eneste dag.
Hun fortæller, at hun meget gerne vil hjælpe til med at passe og kysse babyen. Dog ønsker hun sig mest en lillesøster, meeeen det har vi forklaret hende, at det er altså ikke sikkert, at hun får. Og en lillebror ville nu også være meget hyggelig, overbeviser vi hende kærligt om :)
Vi glæder os!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar