søndag den 27. september 2015

Gravid uge 19


Så fin er maven ved at være nu, hvor jeg næsten er ved at være halvvejs.

Jeg har det rigtigt godt. Mærker ikke rigtigt noget til graviditeten, udover at jeg er træt, især når jeg har haft lange dage på arbejdet. 
Det går fint i løbet af dagen, når der er knald på, men når jeg kommer hjem, så er jeg brugt og træt i kroppen og maven. Så det meste af aftenen bliver tilbragt med afslapning på sofaen. I weekenderne får jeg mig en lille lur, det er guld værd! 
Men nu er der snart ferie, hvor jeg kan komme helt ned i gear og få slappet en masse af. Det bliver dejligt og tiltrængt!

Vægten er stadig på plus 2-3 kilo og har ingen væske i kroppen (endnu)

Jeg ville gerne dyrke noget mere motion, men jeg må stille mig tilfreds med den daglige cykeltur til og fra abejdet og den ganske fine aktivitet i løbet af en skolelærers dag.

Jeg håber, at jeg kan komme i gang med lidt graviditets yoga eller svømning inden fødslen, men pt er energiniveauet bare ikke til det.

Jeg synes, jeg kan mærke små bevægelser indefra maven. Men det er kun indvendigt, for min moderkage ligger igen i denne graviditet ud mod maven, så der går noget tid endnu, inden de rigtige spark og bevægelser kan mærkes udenpå maven.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar