Jeg tænker en uge tilbage og får helt adrenalin i kroppen ved tanken.
Opstartsveer som startede onsdag kl 5.00 om morgenen, tiltagende veer hele dagen, en forventning om snart at skulle se vores lille datter, smerte!!!!!! masser af smerte, tanker om at det var meget godt, at det ville blive sidste gang, jeg skulle føde, en smule irritation over rollefordelingen i sådan en fødsel(hvorfor skal mænd ikke have lidt af de veer?!) afsted til sygehuset kl 19.30, vandet der går på vej ind på fødestuen, en fødsel der pludselig går stærkt, en nem og hurtig pressefase og en hel perfekt og smuk baby på min mave.
Det er SÅ vildt at opleve sådan en fødsel og klart et af de største øjeblikke i mit liv. Jeg elsker det!
Og nu er det allerede en hel uge siden. Nu har jeg en datter, som er præcis én uge gammel, og på en mærkelig måde er det næsten som om, at hun har været her meget længere tid hos os.
Den seneste uge har budt på efterveer, ømme brystvorter, masser af amning og tilhørende lortebleer (eller remouladebleer, som de nærmere ligner), kys, kram og kærlighed.
Vi er ved at lære vores lille pige at kende, og vi helt vilde med hende!
Hun er så rolig, nem og harmonisk. 7,9,13. Vi håber, det fortsætter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar