onsdag den 24. oktober 2012

Om at leve i nuet

Det er sjovt som nogle ting har forandet sig, siden jeg er blevet mor. De følelser som overvælder en, når man bliver forældre, kan man slet slet ikke forudse. Man kan gøre sig forestillinger omkring det, men jeg tror først, det er, når man har set, mødt og kysset sit lille barn, at man forstår, hvor højt man kan elske - fra første øjekast og til al evighed.

En ting Malua allerede har lært mig, er at leve mere i nuet. Før jeg blev mor, var jeg nok typen, som glædede mig meget til mange ting, så frem til næste ferie, rejse, fest, oplevelse osv. Nu suger jeg hver et sekund af nuet til mig sammen med Malua - hun spreder SÅ meget glæde og fornøjelse omkring sig, at jeg slet ikke tænker meget på morgendagen, men blot nyder hende nu og her! Nyder hende i dette sekund og i dette øjeblik, hvor hun bare er skøn og fantastis som hun er. For i morgen er hun jo en dag ældre og kan noget nyt - og jeg ved, at det også bliver en fantastisk dag/tid, men jeg har ikke travlt, for jeg nyder nuet!

-Og med en uge med fokus på kræft, bliver jeg kun bekræftet i, hvor vigtigt det er, at leve i nuet og nyde livet, for man ved aldrig, hvornår det er den sidste dag i ens liv!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar