torsdag den 3. december 2015

Gravid uge 28

Jeg kan bare slet slet ikke forstå, at jeg allerede er 28 uger henne, at der kun er 12 uger til, at der kommer en lille baby og at vi snart er en familie på 4.
Det er for vildt.
Maven er ved at blive fin og stor og lillesøster, som jeg har rundet de 1000 g. kan rigtigt sparke og mosle i maven, så det kan mærkes. Det er en fantastisk følelse. Og det er så mærkeligt at tænke på, at det er et rigtigt lille menneske, som ligger derinde i min mave og hygger sig. Det er jo virkeligt livets mirakel.
Jeg har det faktisk rigtigt godt og nyder min graviditet. Jeg har ikke ondt nogen steder og kan fysisk klare det meste. Jeg har godt nok været irriterede forkølet de sidste uger, som har gjort min nattesøvn lidt besværlig, men nu føles det endelig som om, at det er ved at blive bedre.

 Det er lidt mærkeligt, som tiden både går hurtigt og langsomt, når man er gravid. Jeg synes, at det er ligesom, at når man runder de 20 uger, så går tiden vildt stærkt og ugerne flyver på en måde afsted.
Jeg vil nyde de sidste 12 uger af min graviditet, det er min sidste graviditet, for vi skal ikke have mere end to dejlige børn, og jeg vil suge det hele til mig. Jeg vil nyde de sidste måneder, hvor Malua er enebarn og give hende alt det, jeg overhovedet kan, inden lillesøster kommer og bliver en mere eller mindre tidskrævende del af hverdagen.

Jeg glæder mig til fødslen og jeg glæder mig til at møde vores lille prinsesse, men jeg glæder mig også til alt det, der skal ske og nydes inden. Om ikke særlig mange arbejdsuger er der barsel, og den skal bruges på middagslure, familietid og redebyggeri.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar