lørdag den 19. december 2015

Gravid uge 31

Så jeg er sørme gået ind i uge 31. Der er for alvor nedtælling nu og om kun 2 ugers juleferie og 7 arbejdsdage står den på barsel!!!! 
Det er for vildt, at det er allerede er nu, at jeg næsten skal på barsel. 
Jeg kan godt mærke, at maven begynder at tyngde lidt nu og tunge løft er ved at være meget belastende for min krop, som dem holder jeg mig mest muligt fra. 

Sidste torsdag var jeg lidt overivrig i min idrætsundervisning og lavede hopskud og diverse hop og vrid, da jeg skulle vise håndboldteknikker for dem, dét kunne jeg efterfølgende mærke, at jeg nok ikke skulle have gjort, så nu passer jeg bedre på min selv og holder mig til gåture og cykling, som er en del mere skånsom. 

Vægten siger plus 9 kilo - gætter på at de 4 sidder på maven og de sidste 5 sidder på numsen ( der gemmer jeg åbentbart mine ammedepoter ) 


Lillesøster er så dejlig at mærke inde i mavsen. Hun rumsterer så fint rundt, og det er SÅ hyggeligt at mærke hende hver dag, mange gange om dagen. 

Jeg var til jordemoder i tirsdag, hvor alt så fint og godt ud - hun skød baby til 1500 g. På mandag og tirsdag skal jeg på sygehuset til diverse svangerskabsundersøgelser omkring sukkersyge og blodtype. 

I torsdags fik jeg den smukkeste før-barselsbuket med det sødeste kort af mit store elevråd på skolen. Det gjorde mig simpelt hen SÅ glad og rørt - det bliver altså på ingen måde nemt at forlade mine dejlige vidunderlige elever!!! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar