mandag den 23. april 2012

Kan man bestille......

Kan man mon bestille en baby, som er lige så perfekt og skøn som sin far?

I så fald vil jeg gerne bestille 1. stk :o)

10 dage til termin - i morgen står den på jordemoderbesøg. Desværre kunne min jordemoder ikke tage flere ind i morgen, så jeg skal ind til en helt ny. Det er lidt ærgerligt, når nu det er sidste jordemoderbesøg(med mindre jeg går over tid)

Jeg er spændt på vægtskønnet, om hovedet har sat sig fast osv.

I dag har jeg rigtigt nydt min mandag. Jeg startede dagen stille og roligt med morgenmad og morgentv. Derefter tog jeg ud at svømme. Efter 1 times svømning, spa og sauna tog jeg til Rivegilde i Salling. Hold op der var mange mennesker! Men jeg fik da købt lidt gode ting bl.a. noget rigtigt lækkert nyt sengetøj til billige penge.
Da jeg var helt færdig af alt for mange mennesker, alt for lange køer, varme, stress og begyndende plukveer i Salling, mødtes jeg med min kusine Sidse. Vi fik en lækker paradis is i solskinnet og bagefter en friskpresset juice på joes and the juice i regnvejr, mens vi fik snakket en masse baby, graviditet og løst og fast. Hun er nemlig også gravid - i uge 30. Super hyggelig mandag!

Om snart skal Rune og jeg spise ovnkylling og pommes frites med masser af ketchup og remoulade. Det skal baby jo ikke snydes for også at smage:o)

Et lille billede fra da Rune og jeg var på bryllupsrejse i Thailand. Vi elsker at rejse. Jeg tænker nogle gange på, hvornår mon vi skal ud og rejse igen, og hvordan det mon bliver, nu hvor vi er tre. Jeg glæder mig til at vise vores lille datter verden og nyde rejselivet med hende og Rune.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar