lørdag den 24. marts 2012

Barsel og den søde ventetid.....

Ja, så er jeg hoppet på barsel. Tænk engang, at jeg ikke skal arbejde i et helt år. -Det er en mærkelig tanke!
Jeg fik en rigtig god afsked med mine elever, hvor jeg blev beriget med masser af knus, gaver og søde ord. Jeg blev helt rørt af alt den bekræftigelse og kærlige tanker.
Så nu er det bare at vente og vente og vente............

-Men man kan da lige så godt udnytte ventetiden, så det har jeg tænke mig at gøre. I går(fredag) var min første barselsdag, og der fik jeg vasket 4 maskinfulde babysager, så alt er klart til fødslen. Jeg var også ude at svømme en dejlig tur i Haraldslund, og så var jeg med min far i Løkken, hvor vi gik en skøn tur ved vandet.
Det var måske lige i overkanten med alle de ting på én dag, for da jeg kom hjem fra strandturen havde jeg en del plukveer - meeeen man har jo ikke barsel for ingenting, så jeg tog en morfar på sofaen på 1,5 time - dog følte jeg mig også som en morfar, da jeg vågnede og opdagede, at jeg havde lagt i samme dumme stilling hele luren -AV. Men plukveerne var da væk...

I dag hjalp jeg til på skolen med hår og make-up til årets musical, som Rune bl.a. står for. Jeg glæder mig så meget til at se resultatet, for det er sådan nogle dygtige elever -og lærere!!!!
Bagefter stod den på hyggetur i babysam og pakning af pusletaske til sygehuset(ja man kan jo lige så godt være forberedt:o) )
Jeg savner dog Rune meget! Han har hele ugen været MEGET sent hjemme pga. forestillingen-mellem kl. 20.00-22.30. -Jeg savner hans selskab, hans gode humør, hans omsorg for mig og min bedste ven at tale med. Godt vi snart en hel påskeferie til at nyde hinanden!

Uge 35 - maven er stor, stor, stor. Baby fylder den mere og mere ud, og det gør også, at hun bevæger sig lidt mindre derinde. -Den bekymrede kommende mor bliver altså lidt nervøs, hvis hun ikke får lavet gymnastik nok - så kom bare i gang, lille du. Vores lille prinsesse måler cirka 45 cm og vejer cirka 2500 g. På tirsdag skal jeg til jordemoder - det glæder jeg mig til, for hun kan forhåbentligt mærke, om hun stadig ligger med hovedet nedad, og om hovedet er ved at sætte sig fast til fødslen.

Det er mærkeligt at tænke på, at vores lille ballademager er ude ved os om en 6 ugers tid. I hvor jeg dog glæder mig til at møde hende.

I morgen skal jeg i sommerhuset i Hals med min far og gøre forårsrent. Der kommer udlejere i påsken, så det hele skal jo være i orden! -Mon ikke også det bliver til en gåtur ved vandet og en is på havnen:o)

Lidt billeder fra de sidste dages fornøjeligheder.

Min mave har fået superkræfter!
Da jeg tabte en kapsel fra min sodavand, greb min mave den lige, så jeg slap for at skulle døje med at skulle ned og samle op fra gulvet.
Sej mave jeg har:o)

Is i Løkken - mums!

En tilfreds kommende morfar

Skønne skønne gaver fra mine dejlige elever. Snøft hvor jeg dog kommer til at savne dem!

Sødt kort fra mine 10. klasser, hvor alle havde skrevet under.

Cupcakes til eleverne. Jeg bagte kage til ALLE mine elever, da jeg havde sidste timer med dem. Det var i alt 100 elever, så jeg fik bagt MEGET kage!

Flere gaver:o) Her fra min 4. klasse, som både havde købt og lavet hjemmelavede gaver. Sikke mange knusere det blev til, da jeg skulle sige farvel...... (på gensyn)

1 kommentar: