mandag den 15. februar 2016

Det bedste ved at være mor

Det er ingen tvivl om, at jeg elsker at være mor! Det har jeg gjort i 3 år og 9 måneder. Lige siden jeg holdt Malua i mine arme for første gang, elskede jeg mor-livet og morrollen. Jo der er da også mange omvæltninger, nye bekymringer og masser af udfordringer, MEN det fylder ingenting sammenlignet med den lykke, som man får ved at være forældre! 

Nu skal jeg snart være mor til to og indtil videre, tænker jeg, at det bliver dobbelt op på lykke, kærlighed og gyldne stunder. Jeg tænker ikke så meget over udfordringerne og bekymringerne, for jeg er sikker på, at dem skal man nok klare og komme igennem, når man blot husker på alle de gode ting.

De her ting elsker jeg allermest ved at være mor:

Jeg elsker at være den vigtigste person (altså sammen med Rune)  i Maluas liv og altid at være den, som kan trøste, underholde, forstå og give lige præcist dét, hun har behov for.

Jeg elsker, når jeg genser Malua enten i børnehaven, når hun kommer hjem og ind af fordøren eller bare om morgenen, når vi vågner. Dét smil, den glæde og begejstring, som hun udviser ved at se MIG, hendes mor, den er fuldstændig betingetløs og giver en uimodståelig lykke helt ned i mine tæer. Jeg elsker det! 

Jeg elsker at være der for hende i alle henseender, at trøste hende, når hun har behov for det, at nusse hende på ryggen, at holde om hende, når hun er syg, at holde hendes lille hånd, når hun skal sove, altid at være der, når hun har behov for mig. Altid at fortælle hende, at hun er det bedste i verden, og at jeg elsker hende overalt på jorden! 
-og når hun fortæller mig, hvor højt hun elsker mig, så elsker jeg altså også at være mor - ret meget faktisk! 

Jeg elske  at se mit barn udvikle sig. På alle området i livet. Se hende lykkes, se hende blive bedre til noget, se hendes sociale kompetencer udvikle sig og se hendes kærlige og gode måde at være på overfor andre. Se at den opdragelse, som vi har valgt, er helt rigtig til vores barn. Det gør mig glad, stolt og giver mit liv utroligt meget mening! 

At være mor er bare fantastisk! Punktum! Jeg glæder mig til at få lov at opleve det endnu engang om ganske kort tid! Og jeg vil gøre mit for at nyde hvert et øjeblik!
Tænk at få lov at være mor til to. Jeg er altså heldig! 

 Mor for livet <3



Ingen kommentarer:

Send en kommentar