onsdag den 10. februar 2016

Jeg har et mini-menneske i min mave!!!!

Det der med, at jeg har et færdigt lille menneske indeni min mave, som næsten er helt klar til at komme ud, dét er for vildt! Det er ikke til at forstå. 
Nogle gange bliver jeg helt forpustet, når jeg tænker på det. 
Tænk at min dejlige Rune og jeg har lavet endnu en lille datter! Det er for surrealistisk! Jeg kan næsten ikke forstå det! 
Lige om lidt skal jeg føde vores lille sveske. 
Føde! 
Jeg glæder mig! 
Men jo tættere terminsdatoen kommer, jo mere skræmmende bliver det også! 
Måske kommer det af, at jeg den anden aften så en masse føde-videoer på youtube, og det kan altså godt være lidt skræmmende sådan at se fødsler på helt nært hold. 
Jeg synes altså, at det er et stor mini-menneske, som skal ud af en meget lille udgang. 
Og når jeg tænker tilbage på Maluas fødsel, så var det der med at få mini-bassen til at finde exit og komme ud i verden jo slet ikke slemt. 
Dét var alle veerne indtil pressefasen, som var smertefulde og hårde at komme igennem. 
Men det er ligesom, at den del af oplevelsen lidt er glemt, og jeg tænker(bilder mig selv ind), at det var da vist alligevel ikke så slemt med de veer. 

Men der er jo ingen vej udenom og heldigvis for det, for som tidligere sagt, så glæder mig faktisk ret meget!
Sådan en fødsel er noget helt specielt og fantastisk! En følelse og oplevelse, man aldrig glemmer. Et af livets aller aller smukkeste og glædeligste øjeblikke. 


Nå ja og så har lillesøster fået et navn, men vi venter lidt endnu, inden vi offentliggør det :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar